DØGNRAPPORT

Kvinde forsøgte at stjæle vin og kød 

Det seneste døgn har politiet blandt andet fået anmeldelse om flere indbrud i Sisimiut samt et butikstyveri i Qaqortoq.

Offentliggjort

Sisimiut har i nat været ramt af flere indbrud i offentlige bygninger.

Vagtchef Thomas Jeppesen oplyser, at politiet har fået anmeldelser om indbrud i henholdsvis Skattestyrelsen, hvor der er opbrudt et vindue, i museet, her er indbruddet sket 03.20, og endelig er der også melding om indbrud i kommunens borgerservice.

Derudover fortæller vagtchefen, at politiet onsdag kl. 12.15 fik anmeldelse om et butikstyveri i Brugseni i Qaqortoq.

Her havde en kvinde taget noget vin og kød til en samlet værdi af 759 kr. og gemt det i sine bukser, hvorefter hun forsøgte at kommet igennem kasselinjen uden at betale.

Tyveriet blev dog opdaget, og kvinden er blevet sigtet for tyveri.

Slutteligt kan vagtchefen fortælle om en hændelse kl. 20.14 i Aasiaat. Her blev en person sigtet for krænkelse af offentlig myndighed, fordi vedkommende spyttede på en politibetjent.

Episoden fandt sted, da betjente var ved at anholde personen for beruselse.

Powered by Labrador CMS