urandebat

Kuupik: Vi har ikke valgt en enevældig leder

- Det er den omvendte verden. Vi kender ikke konsekvenserne af ophævelse af nultolerance-politikken, siger IA-formand Kuupik Kleist

Siumut-formand Aleqa Hammond og Inuit Ataqatigiit-formand Kuupik Kleist står over for en ny spændende debat i Inatsisartut i dag
Offentliggjort

Siumuts forslag om at ophæve nultolerance-politikken over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding bryder med alle demokratiske principper.

Det siger formanden for Inuit Ataqatigiit, Kuupik Kleist, til avisen Sermitsiaq.

Han afviser formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammonds argument om, at der ikke er nogen grund til at behandle sagen yderligere, fordi den har været diskuteret i valgkampen, som Siumut vandt.

- I valgkampen blev der kun talt politik, hverken vælgere eller andre politikere fik noget at vide om konsekvenserne ved at ophæve nultolerancen af eksperter eller fagfolk, siger Kuupik Kleist til Sermitsiaq.

- At man er blevet valgt betyder slet ikke, at man ikke længere behøver at diskutere tingene mere, eller at man ikke behøver at spørge nogen om noget mere. Vi vælger jo ikke en enevældig leder, som kan tage alle de beslutninger, som hun eller han har lyst til. Hvad skal vi så bruge de folkevalgte forsamlinger til, hvis det forholder sig på den måde? spørger oppositionslederen.

Læs "Demokraterne: Udsæt nultolerance-debat"

Læs "Afstemning: Uran deler Grønland"

I dag torsdag klokken 13.00 fremsætter naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, et forslag til en principbeslutning om at ophæve den omdiskuterede nultolerance-politik over for uran og andre radioaktive mineraler ved mineraludvinding.

Powered by Labrador CMS