Kuupik åben for danske investeringer
Formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist er godt tilfreds med udbyttet af besøget af udenrigsminister Villy Søvndal22e0103c895a1e2d7e2581c3077b8ec9.
Et officielt besøg i Grønland på tre dage sluttede torsdag for udenrigsminister Villy Søvndal, SF.
Et besøg, som formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, er godt tilfreds med, da flere emner blev diskuteret, blandt andet danske investeringer i Grønland.
- Villy Søvndal støttede op omkring statsministerens udtalelser om, at initiativet for dansk inddragelse i de grønlandske udviklingsmuligheder ligger hos Grønland, siger Kuupik Kleist.
Han vil ikke udelukke, at Naalakkersuisut ’tager initiativ til nærmere sonderinger og mulige initiativer på dette område og andre arktisk relaterede områder’.
Dog understreger formanden for Naalakkersuisut, at ’ingen bliver forfordelt blot, fordi man er dansk. Potentielle investorer skal kunne klare sig i konkurrencen med interesserede fra andre lande. Danske investorer har imidlertid en fordel i Grønland på grund af de historiske bånd mellem vore lande og kendskabet til hinanden’.
Læs "Sådan kan Danmark inddrages"
Tættere samarbejde
Kuupik Kleist oplyser videre, Naalakkersuisut og regeringen vil gå ind i et endnu tættere udenrigspolitisk samarbejde, hvor særligt udviklingen i Arktis fordrer en tættere kontakt og gensidig udveksling af informationer og synspunkter.
Der er fra grønlandsk side ønske om at snakke mulighederne for blandt andet udveksling af medarbejdere og etablering af en 'sandhedskommission' mellem Grønland og Danmark.
- Ligeledes skal parterne også fortsætte dialogen om implikationer på det sikkerhedspolitiske område og samarbejdsformen mellem Grønland og Danmark som følge af Grønlands råstofpotentiale og stadig større udenrigspolitiske engagement position, fremgår det af en pressemeddelelse.
Læs "Kuupik trækker streg i sandet"
Læs "Villy Søvndal: Flere lytter til Grønland"
Læs i øvrigt hvad Villy Søvndal mener om udviklingen i Arktis og om samarbejdet med Grønland i den nye udgave af Sermitsiaq, hvor du blandt andet kan læse artiklen "Pensionskasse stadig lun på Grønland". Køb avisen her: