EU har en ambition om, at 40 procent af de strategiske råstoffer skal forarbejdes i EU senest i 2030.Men det mål synes man at være meget langt fra, lyder kritikken fra Den Europæiske Revisionsret, der fører tilsyn med forvaltning af økonomien.
Man risikerer at mangle råstoffer til sin energiomstilling. Og det går for trægt med at sikre forsyningskæderne. Det er konklusionen fra Den Europæiske
Revisionsret, der mandag fremlagde sine resultater på et onlinepressemøde for internationale journalister herunder fra Sermitsiaq.
EU har en ambition om, at 40 procent af de strategiske råstoffer skal forarbejdes i EU senest i 2030.Men det mål synes man at være meget langt fra, lyder kritikken fra Den Europæiske Revisionsret, der fører tilsyn med forvaltning af økonomien.
Man risikerer at mangle råstoffer til sin energiomstilling. Og det går for trægt med at sikre forsyningskæderne. Det er konklusionen fra Den Europæiske
Revisionsret, der mandag fremlagde sine resultater på et onlinepressemøde for internationale journalister herunder fra Sermitsiaq.
EU er sårbar
Det var medlem af Revisionsretten, den tidligere udenrigsminister i Estland, Keit Pentus-Rosimannus, der holdt pressemødet, hvor hun blandt
andet sagde, at som situationen er i dag, så er EU afhængig af andre landes
produktioner for de fleste kritiske råmaterialer, som EU har brug for til både forsvar
og energiomstilling.
– Dette gør os sårbare og undergraver vores mål om at være en stærk, uafhængig
geopolitisk magt. Især hvis nogen af vores handelspartnere beslutter sig for at
gøre den afhængighed vi har, til et våben, lød det fra Keit Pentus-Rosimannus.
To grønlandske projekter
Selvom EU er opmærksom på risiciene og har taget vigtige skridt i de senere år
for at forbedre forsyningssikkerheden af kritiske materialer ved blandt andet
at udpege og støtte særlige strategiske råstofprojekter herunder i Grønland, så
er udfordringen, at det går alt for trægt med projektudviklingen.
I Grønland har EU udpeget to strategiske råstofprojekter: GreenRoc
Strategic Materials grafit-projekt i Sydgrønland og Greenland Resources molybdæn-projekt
i Østgrønland. Sidstnævnte er også nævnt som et eksempel på et projekt, der
kunne opnå direkte støtte til opstarten fra EU-Kommissionen.
Kæmpe skridt i den rigtige retning
I december udtalte Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi,
Justitsområdet og Ligestilling Naaja H. Nathanielsen, at det var et kæmpe
skridt i den rigtige retning, at EU nu også kunne hjælpe med finansiering til
at komme i gang med et råstofprojekt.
”Det har ikke tidligere været muligt for EU at støtte mineprojekter direkte,
hvilket har været en hæmsko i det igangværende kapløb om adgangen til
mineraler. Fra grønlandsk side har vi advokeret for en mulighed, som den
EU-kommissionen nu har vedtaget. Det kommercielle kapitalmarked er presset, og
mange råstofprojekter har behov for offentlig støtte eller opbakning for at
komme i gang.”
Grønlands reserver er vigtige for EU
Tilbage på pressemødet, blev Keit Pentus-Rosimannus spurgt ind
til, hvordan EU-Kommissionen så på mulighederne i Grønland, hvortil hun svarede:
”Grønland er et af de lande, som EU har et strategisk
partnerskab med, og Grønland er selvfølgelig en vigtig partner. For nylig blev
der også lanceret et projekt, som også vil blive finansieret af EU, så
selvfølgelig er de reserver, som Grønland har, vigtige for EU, og forhåbentlig
vil det grønlandske folks også anerkende dette, lød det.