Grønlænderes rettigheder på dagsordenen i Folketinget 

Det var formand for Grønlandsudvalget, Aaja Chemnitz, der havde taget initiativ til en høring om grønlænderes rettigheder som opfølgning på regeringens handlingsplan mod racisme, der blev fremlagt sidste år. 

Høringen fokuserede både på de kulturelle og sproglige rettigheder og kom også ind på hvilke løsninger, der kunne være vejen frem. 

 Blandt talerne var social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for ICC, Sara Olsvig, Marie Kahlig fra det Grønlandske Hus i Aarhus, formand for Uagut, Julie Rademacher, direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck og Ivalo Lyberth fra Tikiusaaq og Fællesforeningen Inuit. 

Respektløst at minister smutter  

Desværre for flere af de fremmødte gik socialministeren kort efter, at hun selv havde været på talerstolen, og hun hørte derfor ikke de mange kritiske spørgsmål fra salen, der blandt andet handlede om svære boligforhold og fortsat brug af forældrekompetencetests i anbringelsessager. 

–  Jeg synes det er respektløs at ministeren kommer og indleder høringen, og så smutter hun bare, sagde Margrete Johansen efterfølgende. 

Mor-barn-hjem målrettet grønlandske familier

Bisidder og tidligere formand for foreningen MAPI, Laila Bertelsen, var også ærgerlig over, at ministeren ikke hørte hendes kritiske spørgsmål. 

– Jeg synes det var grotesk, at ministeren ikke blev og svarede på spørgsmål fra salen. Vi oplever, at mange familier ikke ved, hvad der er af muligheder for støtteforanstaltninger, og at de slet ikke  får det tilbudt i anbringelsessager. I stedet bliver børnene fjernet.  

– Jeg blev dog glad for at høre, at man påtænker at etablere mor-barn-hjem målrettet  grønlandske familier, for så vil der være nogle grønlandskkyndige blandt personalet, og det er meget vigtigt, sagde Laila Bertelsen efter høringen. 

Gode forslag til løsninger

For Camilla Siezing og Paninnguaq Falck Petersen var arrangementet overvejende positivt, og et skridt fremad i forhold til at finde gode løsninger på den forskelsbehandling, som mange grønlændere oplever. 

– Det er jo en fortsættelse af det arbejde, der er sat i gang. Jeg synes det er godt, at der er inviteret mange forskellige aktører som arbejder med det grønlandske samfund. Der kom forskellige synspunkter frem, og også nogle gode forslag til løsninger. Dertil var der flere kritiske spørgsmål fra publikum, hvilket også er godt, sagde Camilla Siezing, der er formand for Fællesforeningen Inuit efter høringen. 

Der var blandt andet konkrete forslag om flere muligheder for læring eller genlæring af grønlandsk og dertil bedre muligheder for at lære dansk for dem, der flytter fra Grønland til Danmark. Dertil om bedre tolkning - der i højere grad skulle rettes til sagsbehandlerne frem for til grønlandske borgere. 

– Der kom mange input og synspunkter til politikerne. Jeg synes der skal mere samtale til. Det giver større forståelse og gensidig respekt. Jeg synes også ideen om en kulturfond er interessant,  sagde Paninnguaq Falck Petersen. 

Kritiske spørgsmål vil blive sendt til minister 

Aaja Chemnitz sagde efter høringen, at det er almindeligt, at  ministre ikke deltager i en høring fra start til slut, og at hun selvfølgelig vil sende de kritiske spørgsmål videre ministeren. 

– Jeg er glad for, at vi afholdt høringen. Der er behov for at blive ved med at holde fokus på at fremme grønlænderes sproglige og kulturelle rettigheder i Folketinget. Det er meget sundt i et demokrati, at forskellige kritiske holdninger kommer til udtryk, og jeg ved at der også er flere løse ender og knaster på anbringelsesområdet, som vi arbejder videre med. Det er også almindeligt, at ministre går undervejs i en høring. Jeg er dog glad for, at hun deltog, og vi sender selvfølgelig de kritiske spørgsmål videre til hende.