Kræftpatient brugte Facebook: Åbenhed er vigtig for mig
Fra hun fik diagnosen brystkræft til hun var erklæret rask, har Mia Hougaard Chemnitz Kleiståbent fortalt på Facebook om sin sygdom. Hun håber, det kan afmystificere det at have kræft.
For nylig var det »World Cancer Day.« En international FN-dag, som den 4. februar hvert år sætter fokus på opsporing og behandling af kræft.
Det satte gang i følelserne hos Mia Hougaard Chemnitz Kleist, selv om det nu er seks år siden, hun blev diagnosticeret med brystkræft.
Det skriver avisen AG.
- Jeg græd i tre timer uden at vide helt hvorfor. For jeg skal jo egentlig bare være glad. Det er jo ikke alle, der overlever, siger Mia om sin reaktion ved at læse og høre om den internationale kræftdag.
Tilbage i 2018 havde hun et par gange mærket, at noget føltes anderledes ved det ene bryst. Der gik et halvt års tid, inden hun ringede til Sana og fortalte om symptomerne. Hun fik en tid med det samme. Lægen kunne godt mærke, at der var noget, og Mia fik derfor en tid til biopsi. Derefter skulle der gå fire uger, inden der kom svar på prøverne fra Danmark. Da de ringede fra Sana, lød beskeden til Mia, at hun skulle tage sine nærmeste pårørende med.
Læs hele interviewet med Mia Hougaard Chemnitz Kleist i denne uges udgave af avisen AG. Få adgang her: