Kovending i måden at inddrive gæld

IA og Naleraq har besluttet at arbejdet med at inddrive den 850 millioner kroner store gæld til det offentlige skal lægges ud til kommunerne. En beslutning, der næppe huer embedsmændene i finansdepartementet, der så sent som i begyndelsen af februar var med til at formulere et svarnotat for Vittus Qujaukitsoq til en forespørgselsdebat, som aldrig blev gennemført, fordi der pludselig blev udskrevet valg.

Atassut-forslag

Det var Atassuts Aqqalu C. Jerimiassen, der havde fået punktet på Vintersamlingen, og han begrundede debatten på følgende måde:

- Hvis gældsinddrivelsen igen skulle overdrages til kommunerne, har folk også et fysisk sted, de kan komme og henvende sig til, og gældsinddrivelsen ville kunne få nemmere fat på folk, hjælpe dem, forstå deres omgivelser og situation og give dem mulighed for at betale af på deres gæld, lød begrundelsen fra Atassut-formanden, der mener, at den øgede centralisering har mange negative sider.

Skudt ned

Af Vittus Qujaukitsoqs svarnotat blev Atassut-formandens forslag grundigt skudt ned med flere argumenter.

- For det første er nærhed til borgerne ikke den eneste kvalifikation, som kræves for at varetage opgaven. Opgaven kræver også gode faglige og juridiske kompetencer. Selv på landsniveau er disse svære at opbygge og fastholde. Den udfordring bliver ikke mindre, hvis fem kommuner skal opbygge egne administrative enheder. En effektiv og fagligt forsvarlig inddrivelse kræver også at man opbygger et fagligt miljø med sparring og læring, hvilket typisk er svært i små administrative enheder, fastslogVittus Qujaukitsoq i svarnotatet.

- Ligebehandling for loven er et grundlæggende retsprincip, blev det understreget.

Et andet argument, som Vittus Qujaukitsoq fremførte, var, at kommunernes økonomi vil blive belastet af merudgifter til afskrivning af tab samt øget administration. Desuden kunne man imødse store it-omkostninger, hvis det nuværende fællesoffentlige system skal fintunes til at agere decentralt.

Kastebold

- Gældsinddrivelsen skal ikke være en kastebold mellem Selvstyret og kommunerne. De, der arbejder med gældsinddrivelsen, er allerede i dag opmærksomme på borgernes livsperspektiv. De efterspørger først og fremmest ro. Ro til at få implementeret det fællesoffentlige inddrivelsessystem og med det som fundament være i dialog med borgerne og kommunerne, fremgår det af svarnotatet, der aldrig nåede at blive debatteret i Inatsisartut-salen.

Trods argumenterne fra den tidligere naalakkersuisoq for finanser fastholder den kommende formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede, at punktet i koalitionsaftalen vil være gældende de næste fire år.

-Vi skal eksempelvis have styrket den lokale rådgivning til gældsplagede borgere. Det har vist sig at give gode resultater, siger Múte B. Egede til Sermitsiaq.AG.