Kortlægning dokumenterer: Grundfjeldet bevæger sig op og ned

Landskabet i Østgrønland, hvor flere fjelde har flade toppe i samme højde beviser, at grundfjeldet bevæger sig op og ned over millioner af år.

To niveauer i landskabet langs Flyverfjord og Nordvestfjord i Østgrønland, ca. 250 km fra kysten hhv. 'Upper Planation Surface' (UPS, markeret med blåt) og det lavere niveau i landskabet 'Lower Planation Surface’ (LPS, markeret med rødt). De V-formede dale (markeret med sorte pile) viser, at floder dominerede landskabet, da LPS var en del af et aktivt flodsystem.
Offentliggjort

Hvordan, fjelde med flade toppe i Østgrønland er blevet dannet har længe været til debat blandt geologer. Nu har forskere fra blandt andre GEUS fremlagt en analyse af, hvad der er foregået i Østgrønland, der gav fjelde med flade toppe i samme højde, skriver GEUS i en pressemeddelelse.

Ph.d. Johan Bonow fra Uppsala Universitet og dr.scient. Peter Japsen fra GEUS har kortlagt de såkaldte peneplaner (fagterm for de fladtoppede bjerge) langs Østgrønlands kyst. Deres kortlægning viser, at de flade toppe er blevet til ved erosioner, landhævninger og fornyet erosioner igennem millioner af år. Kort sagt betyder det, at grundfjeldet bevæger sig op og ned igennem årene.

- Nogle vil fortælle dig, at det højtliggende plateau er skabt af gletsjere, men vi viser, at de vidtstrakte flader, som kan følges over mere end tusind kilometer fra nord til syd, blev dannet længe inden Istiden som en erosionsflade nær havniveau. Derefter blev landet hævet i to omgange for bare ti og fem millioner år siden, således at plateauet nåede sin nuværende højde på omkring to km over havet, siger Peter Japsen.

Langsom nyskabelse

GEUS kalder Østgrønlands fjelde for nyskabelse, set i et geologisk perspektiv.

- Det har længe været et dogme i geologi, at grundfjelds-områder er stabile. Nu kan vi vise, at de bevæger sig op og ned. Og alle kan forvisse sig om det, ved at se på de gamle flyfotos vi fremlægger, Peter Japsen.

Mellem fjeldene er der floddale, hvor nogen dale er helt tørlagte, mens der i andre dale løber vand ned. Kortlægningen tyder på, at først efter landhævningen for ti millioner år siden, kunne floderne skære sig ned under det flade landskab, der indtil da var tæt på havniveauet.

- Disse floddale blev derefter løftet op efter den seneste landhævning for fem millioner år siden, med det resultat at de nu ’fossile’ floddale ligger i en højde af omkring en km, mens de aktive floder kunne skære sig endnu dybere ned i landskabet, siger Peter Japsen.

Grunden til, at landskabet ifølge forskerne ikke kan være skabt af gletsjere, er blandt andet, at mange af de mindre dale, der munder ud langs det nedre niveau, er V-formede. Hvis dalene var udskåret af gletsjere, ville de have været mere U-formede, forklarer Peter Japsen. De V-formede dale ses tydeligt på de gamle flyfotos.

Powered by Labrador CMS