Kommuneopdelinger i fokus

I de seneste år har der været politiske ønsker og borgerdebat om at ændre Grønlands kommunestruktur, og i den forbindelse har flere kommuner givet klart udtryk for, at storkommunerne bør opdeles endnu engang.

Ifølge den nuværende proces, er det kommunerne selv, der gennemfører den politiske dialog med borgerne, hvorefter forslag til opdeling viderebringes til Inatsisartut. Det fremgår også i Den Politiske Koordinationsgruppe (PKG), at det er Naalakkersuisuts rolle at fastlægge de overordnede rammer for eventuelle opdelinger gennem Strukturudvalgets arbejde.

Dette fremgår blandt andet i et svarbrev fra Maritha Broberg, Atassut, som er Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender, overfor Erik Jensen, Siumut, som er medlem i Inatsisartut, der via paragraf 37-spørgsmål ønsker at få svar på, hvilke planer Naalakkersuisut har i forhold til kommunedelinger.

Den tidligere Siumut-formand mener, at det haster med at fremlægge klare politiske visioner, om en ny kommunalstruktur og kommunedelinger.

Betænkning klar i år

Ifølge Maritha Broberg forventes Strukturudvalgets betænkning blive færdigudarbejdet i år, hvorefter den fremlægges hos PKG og Inatsisartut. Forberedelse og implementering af ny opgavefordeling og eventuelle kommuneopdelinger forventes at ske i perioden fra 2027 frem til 2029. I 2029 træder den nye kommunalstruktur i kraft, hvor kommunalvalget i samme år kan omfatte valg til eventuelle nye kommuner.

Konkrete anbefalinger

Ifølge Naalakkersuisoq vil Strukturudvalgets betænkning indeholde konkrete anbefalinger til, hvad der vil være et forsvarligt og bæredygtig grundlag for nye kommuner. Evalueringsrapporten fra 2024 viser blandt andet, at der er udbredt utilfredshed af den nugældende kommunale struktur, hvilket understreger behovet for nye rammer og struktur, oplyser Maritha Broberg.   

- Strukturudvalget har til opgave at fastlægge rammerne, herunder en liste over kommunale kerneopgaver som nye kommuner som minimum skal kunne varetage.

- Analysen i BDO-rapporten fra januar 2025 viser, at mindre kommuner med under 2.000 indbyggere vil have betydeligt højere udgifter per indbygger, blandt andet på grund af minimumsbemandingskrav til kritiske funktioner som økonomi, HR og IT-sikkerhed, oplyser Maritha Broberg.  

BDO er en af Danmarks største rådgivnings- og revisionsvirksomheder.

Tre trin

Hvis der bliver besluttet, at kommunerne skal deles op igen, vil processen gennemføres i tre trin, oplyser Maritha Broberg. For det første afleverer Strukturudvalget betænkningen med rammer i løbet af dette år, hvorefter den bliver behandlet i Inatsisartut. Derefter gennemfører kommunerne lokal dialog og indsender eventuelle forslag til kommunedelinger. Desuden vil der blive afholdt afstemninger, ligesom inddragelse af borgere vil indgå i det samlede beslutningsgrundlag.

Erik Jensen ønsker at få svar på, hvilke overgangsplaner, der ligger forud for det kommende kommunalvalg i 2029. Ifølge sagsfremstillingen til PKG er overgangsplanen tilrettelagt således, at der afsættes et år i 2027 til politisk debat og borgerinddragelse.

- De efterfølgende to år vil blive brugt til forberedelse til eventuel kommunal opdeling og tilpasning af opgavefordelingen mellem Selvstyret og kommunerne.

- Strukturudvalgets arbejde udmøntes i overordnede rammer for kommunerne, hvorefter beslutningsprocessen om den fremtidige inddeling henlægges til det lokale niveau, således for at sikre lokal forankring med medejerskab blandt kommuner og borgere, oplyser Maritha Broberg overfor Erik Jensen,

Ikke tilfreds

Erik Jensen, som var formand for Siumut fra 2020-2025, er ikke tilfreds med svaret fra Naalakkersuisut.

- Det var for mig vigtigt at få svar på om Naalakkersuisut agter at følge kommunernes og borgernes ønsker om ændringer i den nuværende kommunestruktur.

- Jeg mener dog ikke, at svaret indeholder konkrete politiske visioner om fremtidig kommunalstruktur, men snarere en gengivelse af de igangværende embedsværk, der allerede er sat i gang, siger han.

Erik Jensen mener heller ikke, at Maritha Broberg har givet et konkret svar på, hvilke overgangsplaner der er igangsat forud valg til nye kommunalbestyrelser i 2029.

- Sidste måned i juni efterlyste Jess Svane (Siumut) på talerstolen i Inatsisartut om status på Strukturudvalgets arbejde med hensyn etablering af overgangsudvalg forud det næste kommunalvalg. I den forbindelse lød det fra Maritha Broberg, at svaret vil blive sendt per brev, men den er ikke kommet endnu, hvilket vi finder utilfredsstillende, siger han.

Kommunerne ønsker deling

Der blev afholdt en vejledende folkeafstemning om en mulig deling af Avannaata Kommunia den 26. november 2024. Ved den vejledende afstemning, der ikke var juridisk bindende, stemte et flertal for en opdeling af Avannaata Kommunia. Resultatet blev sendt videre til Naalakkersuisut og Inatsisartut som en anbefaling.

I februar 2024 vedtog kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq et forslag om at forberede en vejledende folkeafstemning om, hvorvidt Nanortalik skal udskilles fra Kommune Kujalleq og blive en selvstændig kommune igen. I 2025 blev der indsamlet omkring 800 underskrifter fra borgere i Nanortalik og de tilhørende bygder til støtte for løsrivelse fra Kommune Kujalleq.

I Qeqqata Komunia har der ligeledes været et ønske i Maniitsoq om igen at blive en selvstændig kommune. I november 2025 blev der afholdt en vejledende afstemning, hvor et klart flertal støttede en opdeling.

I 2025 opstod der også en omfattende debat i Østgrønland, hvor et stort flertal borgere i Tasiilaq samt lokale politikere også ønsker at løsrive sig fra Kommuneqarfik Sermersooq.

I flere år har der også været debat om, at Qeqertarsuaq bør melde sig ud af Kommune Qeqertalik, og få sin egen kommune. Der er dog ikke afholdt en særskilt folkeafstemning om dette endnu.