Et kig i krystalkuglen

Nuka K. Godtfredsens fremtidstegneserie »Nordpol 2121« går i trykken.

Vor tre helte Rico, Laasi og Iisaaq på vej på eventyr på Indlandsisen ombord i kampvorgnen "Nanoq".
Offentliggjort

Nuka K. Godtfredsen, født 1970 i Narsaq, var i en årrække tilknyttet Nationalmuseet i København, hvor han omgivet af de mange arkæologiske fund fra Grønland skabte fire anmelderroste tegneserier om vor fortid: »De første skridt«, »Hermelinen«, »Gaven« og »Arret«, udgivet 2009-18.

Nu har Nuka K. Godtfredsen vendt blikket mod fremtiden.

Nuka K. Godtfredsen, født 1970 i Narsaq, var i en årrække tilknyttet Nationalmuseet i København, hvor han omgivet af de mange arkæologiske fund fra Grønland skabte fire anmelderroste tegneserier om vor fortid: »De første skridt«, »Hermelinen«, »Gaven« og »Arret«, udgivet 2009-18.

Nu har Nuka K. Godtfredsen vendt blikket mod fremtiden.

I tegneserien »Nordpol 2121«, der foregår i 400-året for Hans Egedes ankomst, skildrer han Grønland som et militariseret og industrialiseret samfund, beskyttet af forsvarssystemet »Nordpol«.

Paw Krogsbæk Mathiasen er redaktør på tegneserieforlaget Fahrenheit i København.

– »Nordpol 2121« går i trykken i denne uge (uge 35, red.), så den ligger klar omkring 1. oktober. Vi er opmærksomme på, at Grønland ikke længere har en egentlig boghandel. Vi søger i øjeblikket efter lokale forhandlere; ellers findes den hos internettets boghandlere, siger Paw Krogsbæk Mathiasen til Sermitsiaq.

Tre helte

Kaptajnløjtnant Laasi kører over den flersporede motorvejsbro mellem Narsaq og Qaqortoq.

Tegneseriens tre helte er kommandør Rico, kaptajnløjtnant Laasi og løjtnant Isaaq, som ombord i kampvognen »Nanoq« er på inspektionsrejse på Indlandsisen. Første stop er Sikublok, der producerer is og vand til en stadig mere forurenet verden, og fabrikken kaldes da også for »Klodens vandtank«.

Men så tager begivenhederne ellers fart.

Fremmede magter vil have kontrol over de enorme ferskvandsreserver og sjældne jordarter under en smeltende iskappe, mens atomforureningen fra Camp Century stikker sit hæslige fjæs frem af isen.

Nuka K. Godtfredsen har med sin eminente teknik skabt en fortælling, hvor forskudte perspektiver i tegningerne former deres egen dynamik i en historie med klare tråde til nutid og fremtid.

Og så tager han er par dybe kig i krystalkuglen.

Efter forårets lufthavnsåbning står en færgerute mellem Qaqortoq og Narsaq højt på ønskesedlen, men Nuka K. Godtfredsen løser trafikproblemet: Når kaptajnløjtnant Laasi skal på arbejde, kører han over en 4-sporet motorvejsbro mellem Narsaq og Qaqortoq.

Hvor svært kan det være…?

Forsvarssystemet Nordpol har hovedkvarter i Narsarsuaq. Den fremtidstruede bygd består stadig om 100 år, hvor den er vendt tilbage til sit udgangspunkt fra 1941 som militærbase – nu med eget gartneri!

Tegneserien på forlaget Fahrenheit udkommer i først omgang med dansk tekst.

– Det er mit håb, at et lille forlag i Grønland vil samle udfordringen op, så »Nordpol 2121« også kan udkomme med grønlandsk tekst, siger Nuka K. Godtfredsen til Sermitsiaq.

Det var for øvrigt på denne bagside, at Nuka K. Godtfredsen debuterede med serien om antihelten Andala.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS