Mange ubesvarede spørgsmål om Kuannersuit-afslag 

Medlem af Inatsisartut for Siumut Lars Poulsen stillede den 10. juli en række §37-spørgsmål til Naalakkersuisut om myndighedernes håndtering af Kuannersuit-selskabet. Spørgsmålene er her halvanden måned senere endnu ikke besvaret. 

Spørgsmålene kredser om hvorfor og med hvilken faglig og juridisk baggrund Naalakkersuisut den 26. juni traf afgørelse om at meddele Energy Transition Minerals' datterselskab Greenland Minerals afslag på deres ansøgning om en forlængelse af tilladelsesperioden for efterforskning ved Kuannersuit. 

Forskellige begrundelser for afslag 

Afslaget blev ifølge Naalakkersuisut givet med den begrundelse, at "yderligere efterforskning i området ikke vurderes at kunne føre til fund af forekomster, der kan udnyttes i overensstemmelse med uranloven.". 

Derudover tilføjede naalakkersuisoq for råstoffer Múte B. Egede på Facebook, at afslaget også var et udtryk for, at Naalakkersuisut lyttede til befolkningen, der ikke ønsker mineprojektet i Narsaq realiseret: "Samtidig lytter vi til befolkningen – ikke mindst i Sydgrønland – som gennem mange år har været tydelig i deres holdning. Vi holder fast i den kurs, Grønland har valgt." 

Dengang kaldte direktør Daniel Mamadou afvisningen af projektet for politisk og ikke begrundet i faglighed, idet selskabet havde gjort departementet opmærksom på, at der var området inden for licensområdet med sjældne jordartsmetaller, hvor urankoncentrationerne ifølge data fra 2025 er under de tilladte 100 ppm uran. 

I en pressemeddelse fra selskabet den 12 juni lød det: "Opdagelsen af omfattende sjældne jordartsmetaller på overfladen forbundet med uranværdier under tærskelværdien på 100 ppm, er et meget opmuntrende resultat af vores efterforskningssæson i 2025 – hvor vores geologiske team vurderede områder inden for Kuannersuit-licensen, der ikke tidligere var blevet udforsket."

Forekomster forenelige med uranloven

Lars Poulsen ønsker blandt andet svar på om Naalakkersuisut var bekendt med, at selskabets feltprogram for 2025 rapporterede om nye mineraliserede zoner inden for licensområdet - herunder et ca. 1.800 meter langt forløb – hvor det gennemsnitlige uranindhold angives at ligge under uranlovens 100 ppm-grænse.

I forlængelse heraf hvordan disse konkrete resultater blev vurderet og afvejet i Naalakkersuisuts afgørelse, hvor begrundelsen lød, at der ikke var udsigt til at finde en forekomst forenelig med uranloven. 

Lars Poulsen undrer sig også over, hvorfor selskabet ikke fik mulighed for at gennemføre sit planlagte boreprogram for 2026 med henblik på at dokumentere den rapporterede mineralisering under 100 ppm, inden der blev truffet en endelig afgørelse.

Kort svarfrist 

Derudover påpeger Lars Poulsen - hvilket også er blevet kritiseret af selskabet - at de kun fik 48 timer til at svare på en række geologiske vurderinger forud for afgørelsen, efter at deres ansøgning havde været under sagsbehandling i knap 9 måneder. 

Derudover spørger Lars Poulsen om det er korrekt, at myndighederne i 2025 faktisk afviste et forslag fra Greenland Minerals om at suspendere selskabets efterforskningsforpligtelser, mens retssagen verserede, med den begrundelse, at selskabet fortsat skulle opfylde sine forpligtelser i licensområdet. 

Politisk ansvar 

Lars Poulsen spørger også ind til, om de to politisk ansvarlige for råstofområdet - tidligere naalakkersuisoq Naaja H. Nathanielsen og nuværende naalakkersuisoq Mute B. Egede - har været aktivt inddraget i beslutningen om at give afslag til selskabet, eller om dette alene er blevet håndteret på administrativt niveau i departementet og i miljøstyrelsen for råstofområdet.

Dertil om status for den afdækning af selve beslutningen om genindførelse af uranforbuddet i efteråret 2021, som revisionsudvalget ønskede at Naalakkersuisut skulle iværksætte i 2023. Samt om de bredere konsekvenser for råstofsektoren i Grønland som følge af afslaget. 

"Hvordan vurderer Naalakkersuisut det signal, som afgørelsen sender til andre selskaber, der overvejer efterforskning eller investering i regionen? Er der foretaget nogen vurdering af konsekvenserne for Grønlands internationale omdømme som investeringsland inden for mineralske råstoffer? Og Kan Naalakkersuisut redegøre for de økonomiske konsekvenser af at give afslag på efterforskningstilladelsen til Kuannersuit-projektet, henset til at landet mangler indtægter og har behov for nye indtægtskilder?"

Kompromisløsning

Lars Poulsen ønsker at vide, hvor Naalakkersuisut forventer at landets indtægter skal komme fra, hvis råstofsektoren fortsat nedprioriteres og om Naalakkersuisut har foretaget eller vil foretage en analyse af de økonomiske omkostninger ved ikke at videreføreprojektet herunder tabte arbejdspladser, tabte eksportindtægter og tabte muligheder for lokale leverandører. Og om der mon er mulighed for at finde en kompromisløsning i Kuannersuit. 

"Er Naalakkersuisut villig til at indgå i dialog med Energy Transition Minerals med henblik på at finde en kompromisløsning vedrørende Kuannersuit-projektet, frem for at lade sagen ende med en fuldstændig lukning af tilladelsen?, lyder det fra Lars Poulsen. 

Sermitsiaq har været i dialog med råstofdepartementet, der fortæller at de er i gang med at svare på Lars Poulsens §37-spørgsmål, og at svaret muligvis er klar i næste uge.