Ansvarsfralæggelse
Kommunedeling presser medarbejder ud
En ledende medarbejder i Qaasuitsup Kommunia bliver i november 2017 tilbudt at fortsætte sit job i den nye Kommune Qeqertalik fra 1. januar 2018, hvilket han accepterer. Men jobbet findes ikke, og nu vil hverken Avannaata Kommunia eller Kommune Qeqertalik tage ansvar for medarbejderen.
Qaasuitsup Kommunia tilbød i november 2017 efter forhandling mellem Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia at flytte den daværende socialdirektør i Qaasuitsup Kommunia til samme stilling i Kommune Qeqertalik, hvilket han accepterede.
Det fremgår af interne dokumenter, som Sermitsiaq er kommet i besiddelse af. Problemet er bare, at stillingen slet ikke findes i Kommune Qeqertalik, der organiseres på en anden måde.
Det har sat medarbejderen i en tilstand af uafklarethed, skriver Sermitsiaq.
- Man har tilbudt socialdirektøren en stilling, uden at have klarlagt det med os først, siger kommunaldirektør Hans Peter Poulsen fra Kommune Qeqertalik, der erkender at den behandling, som socialdirektøren har fået, ikke er i orden.
Men han fastholder, at det ikke er Qeqertalik, der bærer ansvaret i sagen, men derimod Qaasuitsup Kommunia, der nu ikke længere eksisterer.
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq, der udkom i dag, fredag. Køb avisen her: