gør det selv
Kommune lægger ATV-spor til 15 millioner
Fra 2017 vil det blive mere komfortabelt at køre med firehjulede offroad-køretøjer mellem Sisimiut og Kangerlussuaq
Der er flere gode nyheder i denne tid for Qeqqata-borgerne.
Der er nye fiskefabrikker i både Sisimiut og Maniitsoq, canadiske Hudson Resources planlægger at åbne en mine, og kommunen mærker en stigende turisme med flere krydstogtskibe.
Og nu er lokalpolitikerne også blevet enige om at opruste infrastrukturen.
Bygger langt spor til Kangerlussuq
På seneste kommunalbestyrelsesmøde besluttede et flertal, at der skal anlægges flere spor i kommunen til de firehjulede ATV-køretøjer heriblandt et spor mellem Sisimiut og lufthavnsbygden Kangerlussuaq.
Læs: Langt til asfalt mellem byer
I alt er der til dette projekt budgetteret med fem millioner i 2016 og ti millioner i 2017. Ifølge kommunens beskrivelse af projektet, er ATV-sporet faktisk starten på den vej, som har været et drømmeprojekt i mange år.
Ingen hjælp fra selvstyret
I juli måned fik kommunen afslag fra naalakkersuisoq for infrastruktur, Knud Kristiansen (A), på en forespørgsel om økonomisk assistance til enten en grusvej eller et ATV-spor. En dobbeltsporet grusvej ventes at koste 3-500 millioner.
Læs: Ønsker viden om lang vej eller sti
Læs: Ta' bussen til Kangerlussuaq
Nu har midterkommunen selv taget arbejdshandskerne på og starter med at bygge et tre meter bredt spor.
Også spor fra Maniitsoq
Udover lufthavnssporet, som også skal hjælpe kommende turisthytteejere i området, har kommunalbestyrelsen afsat to millioner kroner til et lignende ATV-spor i 2017 fra Maniitsoq til skiområdet Apussuit.
Desuden skal der bruges en million kroner næste år på at lave en miljøundersøgelse af et ATV-spor gennem Sisimiuts vandspærrezone
På kommunens hjemmeside står der mere om det største af ATV-sporene.
Se Qeqqata.gl: Kangerlussuaq vejprojekt