KNR udfordret af tekniske problemer - er uden telefoner og mail
Public service stationen melder via Facebook om problemer med netværket.
Obs: Opdateret kl. 17.00 med ny melding fra KNR.
Public service mediet KNR skriver på Facebook, at "hele stationens netværk er udfordret".
- Vi er igang med at løse problemet i samarbejde med vores eksterne samarbejdspartnere, lyder det i en opdatering fra KNR på Facebook.
Ifølge opslaget sender KNR Radio men uden indslag. KNR's tv sender, og hjemmesiden virker også, men stationens telefonsystem er nede.
På sin hjemmeside uddyber KNR:
- Radio sender live på FM, dog uden indslag
- TV KNR1 sender på DVB-t
- Web: KNR.gl kører normalt
- Radio livestream sender ikke
- TV livestream: KNR1 sender, KNR2 sender ikke
- On-demand kører normalt
- Vores telefonsystem virker ikke
Kan ikke modtage mails eller opkald
Fredag eftermiddag har KNR udsendt en ny melding på Facebook, om at problemerne forventes at påvirke weekendens program og fredagen Qanorooq udgår:
- Der arbejdes på at få løst problemet. Udsendelser kører på vores beredskabskanaler. Derfor vil man kunne opleve afbrydelser, ligesom vi ikke kan modtage telefonopkald og mails, herunder lykønskninger og meddelelser.
- Pga. situationen vil der ikke være Qanorooq fredag, ligesom den direkte gudstjeneste søndag ikke vil blive sendt, skriver KNR i opdateringen.