KANUNUPE

Øget indflydelse til bygdeforeningen KANUNUPE

KANUNUPE er blevet inddraget i politiske processer i højere i grad i løbet af de seneste år, og man ønsker at styrke samarbejdet yderligere, oplyser Naalakkersuisut. 

Maritha Broberg, Atassut, som er Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender nævner, at Naalakkersuisut er åben for at etablere mere faste rammer for fremtidigt samarbejde, således for at opnå øget inddragelse af bygdeforeningen KANUNUPE i politiske processer.
Offentliggjort

Naleraq-politikeren Jens Napãtôᴋ', som er medlem i Inatsisartut og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia, har igennem årene sat fokus på vilkårene i bygderne. Han har via paragraf 37-spørgsmål ønsket få klarhed over, hvilke initiativer Naalakkersuisut har igangsat for at inddrage KANUNUPE i politiske processer.

Indenfor for de seneste tre år har Naalakkersuisut haft øget dialog med bygdeforeningen, og man ønsker at styrke samarbejdet yderligere – herunder også med bygdebestyrelserne, fremgår det i svarnotatet fra Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender, Maritha Broberg, Atassut.

Naleraq-politikeren Jens Napãtôᴋ', som er medlem i Inatsisartut og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia, har igennem årene sat fokus på vilkårene i bygderne. Han har via paragraf 37-spørgsmål ønsket få klarhed over, hvilke initiativer Naalakkersuisut har igangsat for at inddrage KANUNUPE i politiske processer.

Indenfor for de seneste tre år har Naalakkersuisut haft øget dialog med bygdeforeningen, og man ønsker at styrke samarbejdet yderligere – herunder også med bygdebestyrelserne, fremgår det i svarnotatet fra Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender, Maritha Broberg, Atassut.

Henvendelser fra KANUNUPE

I november 2023 fremsatte KANUNUPE´s daværende formand Karl Petersen, Siumut, der blev valgt ind i 2022, en henvendelse til Naalakkersuisut vedrørende finanslovens konsekvenser for bygderne og bostederne i yderdistrikterne. Denne henvendelse blev behandlet af Naalakkersuisut i december samme år, hvorefter en samlet besvarelse fra flere fagdepartementer blev afsendt februar 2024. Maritha Broberg oplyser, at Naalakkersuisut efterfølgende har været i vedvarende dialog med KANUNUPE indenfor for de seneste tre år.

Karl Petersen afgik ved døden i 2024, hvorefter formandsposten overgik til Ingvar Motzfeldt, Siumut.

- KANUNUPE blev inviteret til at deltage med som observatør i Politisk Koordinationsgruppe (PKG) i september 2024 i Nuuk. I den forbindelse anerkendte Naalakkersuisut bygdeforeningens rolle som repræsentant for bygdernes interesser, oplyser Maritha Broberg. 

I maj 2025 rettede KANUNUPE´s nuværende formand Ingvar Lundblad fra Qeqertarsuatsiaat, endnu en henvendelse til Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender i ønsket om et møde vedrørende bygdeforeningens fremtidige planer og forestående landsmøde.

Øget inddragelse

Ifølge Maritha Broberg har Naalakkersuisut i de seneste år taget enkelte skridt til at inddrage KANUNUPE i relevante politiske processer. Det tydeligste er i følge hende en invitation fra august 2024, hvor bygdeforeningen fik mulighed for deltage som observatør ved PKG-mødet i september samme år.

Ifølge Departementet for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab blev KANUNUPE ligeledes inviteret til et repræsentationsmøde om Handlingsplan for landets yderdistrikter i marts i år.

- Der blev blandt andet afholdt dialog om fremtidigt samarbejde med handlingsplanen, herunder mulighederne for at inddrage yderdistrikternes perspektiver og erfaringer i den kommende proces.

- KANUNUPE indgår fortsat i arbejdet med udviklingen af Handlingsplan for landets yderdistrikter, fremgår det i svarnotatet.  

Heri er det påpeget, at bygdeforeningen i forvejen er inddraget i arbejdet omkring udviklingen af initiativer og indsatser målrettet de mindre bosteder i kysten.

Svækket

Maritha Broberg og Naalakkersuisut er bekendt med, at KANUNUPE befinder sig i en vanskelig situation på nuværende tidspunkt. Den seneste bygdekonference blev afholdt i 2022, mens seneste møde i følgegruppen fandt sted i 2018.  

Hun påpeger, at det ikke var muligt for KANUNUPE at afholde valg til bestyrelse blandt andet fordi, at bygdeforeningen ikke havde modtaget kommunalstøtte.

Naalakkersuisut vurderer derfor, at det strukturelle grundlag for bygdernes repræsentation og stemme i nationale processer er svækket og man anser dette for at være et problem, der kræver øget opmærksomhed og handling.

I perioden fra 2023 frem til 2024 har Naalakkersuisut behandlet en række af foreningens udfordringer, som blandt andet består af problematikker med hensyn til medbyggerhusordningen, forsynings- og passagerbefordringsproblemer, TUSASS-forpligtelser, sundhedstransport samt renovation i bygderne.

Sidste år i september nedsatte Naalakkersuisut en tværdepartemental indsatgruppe, der har til formål at udarbejde en handlingsplan for yderdistrikterne. Desuden vedtog Inatsisartut i november 2025, at Naalakkersuisut pålægges, sammen med KANUNUPE og de fem kommuner, at udarbejde denne handlingsplan.

Mere konkrete tiltag

Jens Napãtôᴋ' er forbavset over paragraf-37-svaret idet han mener, at Naalakkersuisut bør være mere åbne overfor at opbygge endnu et tættere samarbejde med KANUNUPE og bygdebestyrelser.

Bygdeforhold er en hjertesag for Jens Napãtôᴋ', Naleraq, som er medlem i Inatsisartut og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia. Han har derfor fremsat et paragraf 37-spørgsmål om, hvilke initiativer Naalakkersuisut har igangsat for at inddrage KANUNUPE i politiske processer. Han er dog ikke begejstret over svaret fra Maritha Broberg, Atassut, som er Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender, idet han mener, at forholdet mellem bygdeforeningen, bygdebestyrelserne og Naalakkersuisut bør være endnu tættere.

- Vilkårene i bygderne er blevet betydelig forværret i de seneste år og indbyggertallet i yderområderne er faldende. Derfor savner jeg mere konkrete tiltag fra Naalakkersuisut, der kan afhjælpe situationen i bygderne, siger han.

Per Ole Frederiksen, Siumut, fra Attu, der er næstformand for KANUNUPE, har svært ved at genkende Naalakkersuisuts udmelding om, at bygdeforeningen på nuværende tidspunkt har fået større indflydelse i politiske beslutninger, der vedrører forhold i yderområderne.

- Det er korrekt, at KANUNUPE var blevet inddraget i større grad, da den afdøde Karl Petersen var formand. Men jeg synes, at kontakten mellem Naalakkersuisut og KANUNUPE har været dalende efterfølgende, siger han.

Dog udtrykker han glæde over udmeldingen fra Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender, at man ønsker styrke samarbejdet yderligere i fremtiden.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS