KLUMME: USA’s selvbillede – og misforståelsen af Grønland

Hvordan retfærdiggør de ønsket over for sig selv? 

Noget af forklaringen er givetvis ”amerikansk ekseptionalisme”. I deres selvforståelse er de beboere i et helt særligt land, der er som intet andet, og som har en særlig rolle her i verden som et fyrtårn for håb og frihed. Et land, som indbyggere i alle andre lande åbenlyst eller i deres stille sind har som forbillede.

Derfor er det helt uforståeligt – eller et udtryk for ”fake news” – når det hedder sig, at grønlænderne siger, at de ikke vil være en del af USA. En meningsmåling... Det kan simpelthen ikke passe. Man gør jo grønlænderne en tjeneste ved at tilbyde dem at blive amerikanere.

Som en mand, jeg talte med i den amerikanske stat Ohio for nogle år siden, sagde det: ”We do remain, I suspect, the envy of the World” ( Vi er og bliver vel det, som resten af verden higer efter). En lokalpolitiker, som blot udtrykte, hvad mange af hans landsmænd tænker og føler.

Amerikansk ekseptionalisme kommer til udtryk mange steder, ikke mindst i præsidenters taler. Som da Ronald Reagan i 1988 i sin afskedstale talte om USA som ”en skinnende by, der ligger på en bakke”. Et udtryk, der er taget fra Bjergprædikenen i Det Nye Testamente og som blev brugt af de puritanere, der grundlagde USA, om byen Boston, der skulle være et religiøst forbillede for alle andre. Senere brugt af Reagan og flere af hans præsidentkolleger brugt som et billede på, at USA er det lys, som alle andre i verden styrer efter. Også grønlændere, selv om de ikke bliver nævnt specifikt.

Den amerikanske ekseptionalisme fornemmedes i den første udtalelse, som guvernøren i delstaten Louisiana, Jeff Landry, kom med, da han i december blev udnævnt af præsident Trump til ”særlig udsending” i forhold til Grønland: ”Vi er nødt til at sikre, at Grønland bliver en del af USA. Godt for dem, godt for os,” skrev Landry på X og tilføjede, at han nok skal få befolkningen overtalt, blandt andet ”ved komme med noget af vores fantastiske Cajun mad” (det lokale køkken i Louisiana). Selv om grønlændere formentlig foretrækker sæl og rensdyr.

Ved samme lejlighed påpegede Landry som en kvalifikation for ham til at beskæftige sig med Grønland, at hans stat i tidens løb har været under forskellige landes flag, Spaniens og Frankrigs, inden Louisiana i 1803 blev en del af USA: ”Det flag, vi fik til slut, er det bedste af alle flag”, sagde han. ”Det, vi vil gøre, er at få os en god snak med de folk i Grønland.” Underforstået: Så vil de indse, at det at blive en del af USA er det bedste, der kunne ske for dem.

På Facebook kom ekseptionalismen også frem hos Landry: ”Der er intet bedre flag, hvad angår frihed og muligheder, end USA’s flag. Jeg ser frem til at dele det budskab med det grønlandske folk.

Amerikanerne ser det som en bekræftelse på deres lands særlige status, at flygtninge i millionvis søger mod USA, mod ”den skinnende by” på bakketoppen. De er strømmet over grænserne i så stort et antal, at det er blevet nødvendigt at bygge en mur og at smide mange af dem ud igen.

At også Europa og andre lande med høj levestandard er mål for mange flygtninge ødelægger ikke deres opfattelse af, at USA er ekseptionelt.

Hvad vil der så vente grønlænderne, hvis Trump får sin vilje og de bliver en del af USA? Deres land bliver næppe USA’s 51. stat, som nogle har sagt. Dertil er befolkningstallet – 57.000 – for lille. Den mindst befolkningsrige stat i det eksisterende USA er Wyoming med 576.000 indbyggere, altså 10 gange så mange som Grønland.