KIMIK udstiller i Kunstmuseum
Den grønlandske kunstnersammenslutning KIMIK udstiller i Nuuk Kunstmuseum fra den 9. maj til den 28. juli.
I alt 13 kunstnere vil udstille deres kunst i kunstmuseet. Blandt kunstnere er Buuti Pedersen og Miki Jacobsen, det oplyser Nuuk Kunstmuseum i en pressemeddelelse.
Både mennesker, leoparder og sæler indtager værkerne, der spænder fra maleri til keramik, tryk og filt. Det forventes at der kommer op mod 100 værker, hvoraf en stor del vil være til salg.
- Kunstnersammenslutningens udstillinger giver en lige nu og her status på billedkunsten i Grønland. Det er ofte meget farverige, store udstillinger, der spænder bredt både i udtryk, stil og materialevalg, skriver Nuuk Kunstmuseum.
Kunstnersammenslutningen har haft sine årlige udstillinger i Katuaq, men holder nu hver andet år sin udstilling på Nuuk Kunstmuseum. Kunsterne har valgt at arbejde under temaet No Limits / Grænseløs / Killeqanngitsoq.