Kiista Fencker tager orlov på grund af stress

Naalakkersuisoq for sundhed Kiista Fencker søger om sygeorlov, efter hun har kæmpet med stress i længere tid.

Naalakkersuisoq for sundhed, Kiista Fencker, tager på sygeorlov
Offentliggjort

Naleraqs Kiista Fencker er ramt af stress og tager orlov fra posten som som naalakkersuisoq for sundhed.

Det skriver hun på sin Facebook-side søndag.

- Jeg har været ramt af stress ved årets udgang. Jeg har, efter at have samlet kræfter, begyndt at arbejdet stille og roligt, men har fået tilbagefald. Derfor har jeg skriftligt henvendt mig til Formanden for Naalakkersuisut, og bedt om sygeorlov, skriver Kiista Fencker.

Ønsker Kiista god bedring

Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede afleverer officielt hendes anmodning til Inatsisartuts Formandskab i dag, mandag.

- Det er en ærgerlig situation, at vi midt i coronaens udfordringer har den resortansvarlige Naalakkersuisoq, der bliver ramt af stress. Stress og sygdom kan vi dog ikke være herre over. Og jeg ønsker Kiista god bedring. Jeg vil uddelegere hendes ansvarsområder internt i Naalakkersuisut. Så området fortsat kan løftes og ikke mindst udfordringerne med coronaen kan bekæmpes, sammen med partierne ud fra sundhedsfaglige anbefalinger, oplyser Múte B. Egede til Sermitsiaq.AG.

Pele og Mimi skal varetage sunhedsområdet

Kiista Fencker uddyber således, hvorfor hun har valgt at tage på orlov:

- Der er på nuværende tidspunkt en masse arbejde indenfor mit område. Jeg kan dog desværre ikke varetage dette på grund af mit helbred. Jeg har sammen med min familie behov for, at jeg kommer til kræfterne igen og håber på jeres forståelse. Jeg ved, at Naalakkersuisut sammen med partierne vil gøre alt hvad de kan og udfra det sundhedsfaglige anbefalinger, at bekæmpe coronaen.

Múte B. Egede oplyser at naalakkersuisoq for erhverv og handel, Pele Broberg, i de kommende uger køre parløb med Mimi Karlsen, om at varetage Kiista Fenckers område.

Du kan læse Kiista Fenckers opslag her:

Powered by Labrador CMS