Kendt amerikansk investor går også ind i råstofprojekt på Diskoøen
Råstofselskabet 80 Mile har via datterselskabet Disko Exploration Ltd fået tilladelse til at sætte gang i et boreprogram på Diskoøen fra juli måned. Boreprogrammet er finansieret af USFM Corporation, der er stiftet og ejet af Robert Price, der netop har deltaget i borgermøde i Ittoqqortoormiit om olieprojektet i Jameson Land.
Selskabet 80 Mile har netop fået myndighedernes tilladelse til at igangsætte et omfattende helikopterassisteret boreprogram på Diskoøen, der indledes 1. juli og som kører frem til midten af september.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Selskabet 80 Mile har via datterselskabet Disko Exploration Ltd efterforskningslicens til nikkel, kobber og kobolt fra Diskoøen og Nuussuaq-halvøen.
Selskabet har netop fået myndighedernes tilladelse til at igangsætte et omfattende helikopterassisteret boreprogram, der indledes 1. juli og som kører frem til midten af september med udgangspunkt i den forladte by Qullissat på Qeqertarsuaq.
Selskabet 80 Mile har via datterselskabet Disko Exploration Ltd efterforskningslicens til nikkel, kobber og kobolt fra Diskoøen og Nuussuaq-halvøen.
Selskabet har netop fået myndighedernes tilladelse til at igangsætte et omfattende helikopterassisteret boreprogram, der indledes 1. juli og som kører frem til midten af september med udgangspunkt i den forladte by Qullissat på Qeqertarsuaq.
Det fremgår af et jobopslag efter køkkenpersonale, som selskabet har lagt ud på jobportalen Suliffissat.gl.
Annonce
Amerikansk råstofinvestor
Boreprogrammet er finansieret af selskabet USFM Corporation, der er etableret og kontrolleret af den kendte råstofinvestor Robert Price, som også står bag selskabet Greenland Energy Company, der i forvejen samarbejder med 80 Mile om olieefterforskning i Jameson Land.
Robert Price (midt) er direktør for Greenland Energy Company og har netop været i Ittoqqortoormiit og holde borgermøde om olieprojektet i Jameson Land. Robert Price står også som stifter og ejer af selskabet USFM Corporation, der med en investering på 30 mio. dollars har købt 51 procent af ejerandelen i selskabet Disko Exploration, der har efterforskningslicens til Disko og Nuussuaq-halvøen.Foto: Screendump fra Nasdaq.com
USFM Corporation og 80 Mile har indgået en aftale om, at USFM Corporation finansierer de indledende efterforskninger med 30 mio. US dollars (ca. 195 mio. kroner) mod at de opnår 51 % af ejerandelen i Disko Explorations Ltd.
Derudover modtager 80 Mile 500.000 US dollars (ca. 3,25 mio. kroner fra USFM Corporation.
Af børsmeddelelsen fremgår det videre, at USFM Corporation skal bære 100 procent af omkostningerne til restaurering og rehabilitering af efterforskningsområdet.
Jameson og Disko
Olga Solovieva, administrerende direktør for 80 Mile, der netop har deltaget i borgermøde i Ittoqqortoormiit sammen med Robert Price, udtaler i børsmeddelelsen, at underskrivelsen af aftalen med USFM markerer et stort skridt fremad for selskabets planer for grønlandske mineralaktiviteter.
– Med myndighedernes boregodkendelse og udnævnelsen af erfarne top-borefolk med erfaring fra Arktis, ser vi frem at starte efterforskning i juli måned. 80 Mile er ved at blive anerkendt nu, efter at vi har sikret os to af de mest potentielle råstofprojekter i landet. Vi er godt positioneret og er på nippet til at teste både Jameson og Disko. Jeg ser frem til at opdatere aktionærerne senere, lyder det.
Air Greenland skal stå for logistikken
80 Mile oplyser, at de har engageret sig med det canadiske boreselskab Forage Fusion Drilling, der skal stå for boringerne, mens det britiske SRK Exploration er udpeget som geologisk leder. Derudover er Air Greenland chartret til transport- og logistikopgaver.
80 Mile skriver også, at de vil være meget afhængige af forskellige lokale medarbejdere og prioritere deres ansættelser, hvor det er muligt.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.