Flytrafik

Justus Hansen: Passagerer til og fra Østgrønland bliver nedprioriteret

Medlem af Inatsisartut, Justus Hansen (D), stiller spørgsmålstegn ved om Air Greenland kan løfte opgaven i Øst.

Medlem af Inatsisartut, Justus Hansen (D), er frustreret over Air Greenlands
Offentliggjort

- Endnu et år er gået, og endnu en gang må jeg slutte året af med at konstatere, at Air Greenland ikke har kunnet løfte opgaven i Østgrønland, skriver Justus Hansen i en pressemeddelelse.

Mærkelige aflysninger
Han mener, at der er alt for mange mærkelige aflysninger, og det sker alt for ofte, at man ikke kommer afsted eller hjem som planlagt, når man rejser til og fra Østgrønland.

- Det er simpelthen for dårligt, at det altid er passagererne til og fra Østgrønland, der bliver nedprioriteret, lyder det frustreret fra Justus Hansen.

Senest har knap 80 passagerer på vej til Kulusuk været strandet i hovedstaden i længere tid.

Læs: Flyrejsende strandet i Nuuk

Tilbringe tid med kære
- Julen nærmer sig, og vi skal alle til at tilbringe tid med vores kære. Mange af os har børn, der ikke bor i samme by som os selv på grund af studieophold eller lignende. Vi glæder os til at se dem, og til at være sammen med dem i så lang tid som muligt, understreger Justus Hansen.

Og det er så her, at hans frustrationer for alvor begynder.

- Forsinkelser og nedprioritering af fly til Østkysten betyder, at alle der skal hjem på familiebesøg får et kortere ophold end de havde påregnet. Det er vi mange, der bliver rigtig kede af. Men desværre bliver vi ikke overrasket. Vi har igennem endnu et år bare måttet konstatere, at Air Greenland gang på gang prioriterer deres maskiner til Vestkysten, mener Justus Hansen.

- Skyldes nedprioritering
Han påpeger, at han ved såmænd godt, at der kan være forsinkelser på grund af vejret. Også at der kan være tekniske problemer med flyene.

- Men vi kan med vores egne øjne konstatere, at aflysninger til Østkysten ofte skyldes, at Østkysten bliver nedprioriteret i forhold til Vestkysten.

Ifølge ham kan de se, at der lander maskiner fra Air Iceland i Kulusuk på tidspunkter, hvor Air Greenland ikke ser sig i stand til at flyve eller hvor deres fly er blevet prioriteret til andre byer.

Medlemmet af Inatsisartut fra Tasiilaq har tidligere også råbet højt om sine egne oplevelser under sine rejser til Østgrønland.

Læs også:

Nødråb fra Østkysten

Justus Hansen ønsker trekantflyvning i Tunu

Powered by Labrador CMS