Skattefusk
Islands statsminister trækker sig
Sigmundur David Gunnlaugsson fra Fremskridtspartiet er ikke længere statsminister på Island
Islands statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson, træder tilbage som følge af de afsløringer, der er kommet frem i de såkaldte Panama-papirer.
Det oplyser Sigurdur Ingi Johansson, der er næstformand i statsministerens parti, Framsóknarflokkurin (Fremskridtspartiet), og som er foreslået som ny statsminister.
Var en del af lækage
- Statsministeren meddelte til partiets gruppemøde, at han vil træde tilbage som statsminister, og at jeg vil overtage, siger Johansson til islandsk tv.
Gunnlaugsson har været under pres, efter hans navn er dukket op blandt de millioner af dokumenter, der er lækket.
Hyrede skatteadvokat i Panama
De såkaldte Panama-papirer viser, at han - ligesom mange andre - har haft forbindelse til et advokatfirma i Panama, der hjælper med skatteunddragelse.
Sagen på Island begyndte at rulle, efter et interview til en dokumentar blev offentliggjort for få dage siden.
I interviewet udvandrer statsministeren, da han bliver konfronteret med påstanden om hans skatteunddragelse.
Se videoen hos SVT: Statsministern går – mitt i intervjun
/ritzau/NTB