Annonce
Intet kriminelt bag kvindes styrt fra altan
Politiet har indstillet efterforskningen af en 47-årig kvindes død. Der var tilsyneladende tale om en ulykke
Der lå ikke en forbrydelse bag, da en 47-årig kvinde styrtede ned fra sin altan på Moldevej i Vejle og blev dræbt.
Annonce
Det fastslår politiet lørdag eftermiddag.
Den 47-årige grønlandske kvinde blev dræbt, da hun ved 19-tiden fredag aften faldt ned fra sin altan på 3. sal.
Politiet behandlede fra starten sagen som et mistænkeligt dødsfald og har i løbet af natten og formiddagen foretaget tekniske undersøgelser på stedet ligesom man afhørt familie og naboer til kvinden, som også er blevet obduceret.
- Hverken obduktionen eller den øvrige efterforskning giver belæg for at sige, at der ligger en forbrydelse bag hendes død, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam.