Inga-Dora træder ud af Siumut Nuuk
Inga-Dora G. Markussen har valgt ikke at stille op som formand for lokalafdelingen Siumut Nuuk. Hun vil fokusere på landspolitik i Siumut som 2. næstformand.
Siumut Nuuk holdt ordinær generalforsamling torsdag den 26. maj.
Inga-Dora G. Markussen har valgt ikke at stille op til formandsposten igen, og Hans Peter Poulsen er blevet valgt som ny formand.
Siumut Nuuks nye bestyrelse:
- Hans Peter Poulsen, formand
- Lars-Jørgen Kleist, næstformand
- Nikoline Ziemer, kasserer
- Peter Davidsen, medlem
- Kim Høegh-Dam, medlem
- Isak Davidsen, medlem
- Kristina Mørch Kleis, medlem
- Mari Laursen, suppleant
- Kirstine Davidsen, suppleant
Den afgåede formand, Inga-Dora G. Markussen forklarer, at hun ikke stillede op som formand igen, da det er på tide, at andre skal tage over i Siumut Nuuk.
- Jeg er anden næstformand i Siumuts hovedbestyrelse, samtidig med jeg er medlem af kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq. Jeg har nok at tage fat på i landspolitik, og det er på sin plads, at andre tager over i Siumut Nuuk, så vi fortsætter det dedikerede arbejde, siger Inga-Dora G. Markussen til Sermitsiaq.AG.
Lokal indflydelse i fokus
Hans Peter Poulsen er ikke medlem af Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse men er medlem af Inatsisartut.
Inga-Dora G. Markussen udtrykker behov for, at det er bedst for kommunalbestyrelsesmedlemmer i Kommuneqarfik Sermersooq, at de får input fra lokalafdelingers formænd, der ikke er medlemmer i kommunalbestyrelsen.
- Jeg synes, det er en god ordning, at en lokalformand giver input til kommunalbestyrelsesmedlemmer. På den måde, kan lokalafdelingerne have mere føling med, hvad lokalbefolkningen ønsker, og dermed give os kommunalbestyrelsesmedlemmer input til vores videre arbejde, siger Inga-Dora G. Markussen, til Sermitsiaq.AG.