Inatsisartuts hjemmeside har fået en "makeover"

Inatsisartuts officielle hjemmeside har gennemgået en omfattende forvandling med lanceringen af et nyt og moderne design. Den opdaterede hjemmeside, som træder i kraft tirsdag, præsenterer ikke kun en æstetisk forbedring, men også enkelte funktionelle opdateringer.

De seneste §37-spørgsmål fra maj måned frem til i dag er enndu ikke lagt på hjemmesiden i skrivende stund. Der arbejdes på det, lyder beskeden.
Offentliggjort

Med et nye udseende har Inatsisartuts hjemmeside fået en opdatering af det tidligere styresystem samt en ny brugerflade. Den nye opbygning ligner i store træk den tidligere version og skal med tiden indeholde de samme informationer som gamle hjemmeside, lyder det i en opdatering på den nye hjemmeside.

Det er vigtigt at bemærke, at nogle elementer, herunder §37-spørgsmål fra maj til nu, endnu ikke er blevet overført til den nye side.

Inatsisartut arbejder fortsat på at opdatere disse informationer og sikre, at de også er tilgængelige på den opdaterede hjemmeside, oplyser en medarbejder i Bureau for Inatsisartut til Sermitsiq.AG.

Arbejdsredskab og borgerinformation

For medlemmerne af Inatsisartut, er hjemmesiden et afgørende arbejdsredskab i forbindelse med møder i salen samt under de daglige samlinger. Det nye design sigter også mod at tilbyde eksterne brugere en forbedret oplevelse og nem adgang til de relevante oplysninger på hjemmesiden.

En af de afgørende opdateringer på den nye hjemmeside omfatter muligheden for at få en oversigt over de rapporter og redegørelser, som Inatsisartut beslutter, at Naalakkersuisut skal udarbejde og aflevere til enten forårssamlinger eller efterårssamlinger.

Disse dokumenter, selvom de ikke efterfølgende behandles på en samling, indeholder ofte oplysninger af bredere interesse end blot for Inatsisartut. Disse vil nu være tilgængelige under afsnittet "Rapporter og Redegørelser" på hjemmesiden samt under den relevante samling.

Erstatter version fra 2008

Blandt forbedringerne, som også inkluderer tekniske aspekter, er æstetiske opdateringer blevet implementeret, hvilket ifølge formanden for Inatsisartut, Kim Kielsen, der er afsender på informationerne, har givet hjemmesiden et lettere og mere moderne udtryk.

Det nye design markerer en væsentlig ændring fra den tidligere version, der har været i brug siden 2008. Arbejdet med at omlægge hjemmesiden blev påbegyndt i februar 2023 for at skabe en mere nutidig brugeroplevelse.

Målet med disse ændringer er at forbedre adgangen til indholdet på hjemmesiden og sikre, at den er nem at navigere både på computere og mobile enheder. Den opdaterede hjemmeside sigter mod at fremme gennemsigtighed og effektivitet i det parlamentariske arbejde og tilbyde en mere tilgængelig informationskanal for både medlemmer og offentligheden.

Powered by Labrador CMS