Ildsjæl vil hjælpe kræftramte
Vedvarende tiltag skal sikre, at kræftramte og deres familier får hjælp i svære tider
Det er en hård prøvelse for både kræftsyge og deres nærmeste familier, når sygdommen rammer. Derfor er det meget vigtigt, at nogen træder i karakter for, at de kan få hjælp - ikke med medicin, men med mental hjælp.
Helga Mølgaard er formand for den lokale afdeling af Neriuffik i Qeqertarsuaq, ligesom hun er bestyrelsesmedlem i Neriuffiks landsorganisation. Hun mistede sin mor for tre år siden på grund af kræft. Derfor bruger hun nu sine kræfter på at hjælpe andre mennesker, der er i samme situation, så de kan få en lettere dagligdag i en svær tid.
Lørdag den 11. maj holdt den lokale afdeling af Neriuffik i Qeqertarsuaq et arrangement for kræftsyge i byen, hvor formålet var at aflaste hinanden. Deltagerne på mødet tog udgangspunkt i at diskutere de personlige og hårde oplevelser, der følger med i sygdomsforløbet, og som tager hårdt på kræfterne for de kræftsyge.
Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her: