kritik

IA: Vittus Qujaukitsoq har fejlet i Thule-sagen

Den tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq har misset sine muligheder på udenrigsområdet, som kostede hans position i Naalakkersuisut, siger IA's udenrigsordfører

Den tidligere naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq har misset sine muligheder på udenrigsområdet, som kostede ham sin post, siger IA's udenrigsordfører Ane Hansen
Offentliggjort

- Vittus Qujaukitsoq har haft en gylden mulighed for at rette op på Thule Air Base-sagen, men det formåede han ikke.

Sådan skriver Inuit Ataqatigiits udenrigsordfører Ane Hansen i en pressemeddelelse. Hun siger, at det var en af grundende til, at Vittus Qujaukitsoq ikke længere er medlem af Naalakkersuisut.

Ane Hansen mener, at Vittus Qujaukitsoq burde have løst den tabte servicekontrakt i Pituffik , som han arvede fra Aleqa Hammond.

- Vi (Inuit Ataqatigiit red.) stillede meget tidligt i processen spørgsmålstegn ved, om Danmark i sagen absolut skal henholde sig til EU regler, når det gælder en sag som omhandler Grønland, som ligger uden for EU.

Læs: Vittus Qujaukitsoq: Jeg forlader Naalakkersuisut

IA: Intet skete under Vittus
- Samme spørgsmålstegn stillede vi øvrigt den danske kammeradvokat, som det både må have været Vittus Qujaukitsoq og Aleqa Hammond bekendt i efteråret 2014. I 2015 stod Inuit Ataqatigiit derfor i spidsen for en forespørgselsdebat i Inatsisartut, hvortil vi foreslog en fællesudtalelse fra Inatsisartut. Alle partier tilsluttede sig Inatsisartutudtalelsen som klart kaldte på, at Naalakkersuisut skulle granske forsvarsaftalekomplekset med henblik på genforhandling.

- Men intet skete og både i sit svarnotat til forespørgselsdebatten og i pressen gentog den daværende Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender samme ordlyd som lød fra Danmark, fremhæver Ane Hansen.

Læs: Vittus truer både Danmark og USA

Har været nedladende
Ifølge hende skulle Vittus Qujaukitsoq have presset USA inden præsidentskiftet.

- Men den momentum blev ikke brugt. Først i efteråret 2016, over et år efter fællesudtalelsen fra Inatsisartut, kom der et forslag fra Qujaukitsoq som indeholdt ordlyd om en eventuel genforhandling af forsvarsaften, siger hun.

Og der kommer flere kritik mod Vittus Qujaukitsoq fra Inuit Ataqatigiit:

- Som vi så mange gange har oplevet i Inatsisartutsalen har Vittus Qujaukitsoq en ringe agt for sin opposition. Nedladenhed, direkte beskyldninger om løgne og bidskhed har været han kendetegn.

- Han mangler evnen til den kloge dialog. Sammen med den gentagne mangel på koordination med sit bagland i Naalakkersuisut kan jeg godt forstå Formanden for Naalakkersuisuts beslutning om, at fratage Qujaukitsoq udenrigsområdet.

Læs: D: Naalakkersuisut står svækket

Skab nu ro
Inuit Ataqatigiit har derfor krævet, at formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen skal skabe ro i den resterende valgperiode.

- Rokaderne som nu senest er gennemført kan, hvis ledelsen forvaltes ordentligt, skabe mere ro. Lad os til hver en tid slå fast ude i verden at Grønland kun har fredelige hensigter, også i det internationale fora, lyder det fra Ane Hansen.

Læs: Karl-Kristian Kruse tilbage som naalakkersuisoq

Powered by Labrador CMS