IA vinder overbevisende i Narsaq

IA går markant frem i Narsaq til både Inatsisartutvalg og kommunalvalg.

Stine Egede kan være den næste borgmester i Kommune Kujalleq, hvis tendensen i Narsaq holder i resten af kommunen sådan som det ser ud til med 1776 stemmer optalt.
Offentliggjort

Inuit Ataqatigiit, giver i den grad Siumut og Atassut baghjul i Narsaq ved både Inatsisartutvalg og kommunalvalget.

Partiet har sagt klart nej tak til mineprojektet på Kuannersuit, og det har vælgerne belønnet med en fremgang på 30 procentpoint ved kommunalvalget. Hvis tendensen i hele Kommune Kujalleq er den samme, skal borgerne i Sydgrønland have sig en ny borgmester.

Ved Inatsisartutvalget ser det også ud til, at Inuit Ataqatigiit står til en stor sejr. Med 4.811 stemmeberettigede og 1776 optalte stemmer står IA til at få 53,3 procent af stemmerne mod de 29,6 procent de fik ved seneste landstingsvalg i 2018.

valg.gl
Powered by Labrador CMS