åbningsdebat i folketinget

IA revser den danske regering

Inuit Ataqatigiits stedfortræder i Folketinget Johan Lund Olsen efterlyser større engagement i grønlandske sager fra regeringens side

Johan Lund Olsen fra Inuit Ataqatigiit efterlyste større engagement i grønlandske sager fra den danske regering
Offentliggjort

Inuit Ataqatigiits stedfortræder i Folketinget Johan Lund Olsen er ikke imponeret over regeringens vilje til forbedringer på justitsområdet i Grønland.

Det lagde han ikke skjul på i sit indlæg i Folketingets åbningsdebat torsdag.

Inuit Ataqatigiit har presset på for at sikre bevillinger til projekter til socialt udsatte grønlændere i Danmark. Der er kommet mere ro på, efter at regeringen er gået med til at kigge nærmere på bevillingerne til de grønlandske projekter.

Inuit Ataqatigiit er heller ikke tilfreds med bevillingerne til forsvarets aktiviteter i Grønland og på justitstområdet.

- Inuit Ataqatigiit er vi ikke i tvivl om, at hvis den danske regering og Folketinget reelt gik ind og kærede sig politisk om det grønlandske retsvæsen og kriminalforsorgen i Grønland, så ville virkeligheden se anderledes ud. Retsvæsnet og kriminalforsorgen halter, og der er brug for politisk omsorg. Vi er derfor ikke imponerede over det svar, vi har fået fra finansministeren, og vi er stadig ikke overbeviste om, at der ikke kan findes flere midler, sagde Johan Lund Olsen i sin jomfrutale i Folketinget.

Han undlod heller ikke at komme ind på uranproblematikken, hvor han understregede, at der kan drives miner i Grønland uden at ophæve nultolerancen-politikken over for uran.

Læs hele Johan Lund Olsens tale i pdf-filen til højre for artiklen

Læs mere fra åbningsdebatten "Doris: Uran kan også hjælpe Danmark"

Powered by Labrador CMS