Hundehvalpe dræbes med sten
– Det er sket flere gange igennem årene, at mine hundehvalpe er blevet dræbt, fortæller fanger Ado Sandgreen fra Kangaatsiaq
Gerningsmændene er blevet identificeret ,efter at små hundehvalpe er blevet dræbt med sten i Kangaatsiaq.
Hvalpene, som stadigvæk diede, befandt sig trygt i hundehuset, da gerningsmændene brugte sten til at knuse kranierne på alle hvalpene, som efterfølgende blev smidt ud og efterladt på åben gade.
Det skete i 2007, og det var hverken første eller sidste gang.
Ejer af hundene er 23-årige fanger Ado Sandgreen fra Kangaatsiaq. Han er kendt for at være en god hundekusk, og han deltog blandt andet i Avannaata Qimussersua i år for fjerde gang, hvor han blev nummer syv.
Han kender identiteten på de personer, der udførte den bestialske handling, dog uden at han har anmeldt episoden til myndighederne.
– Det er sket flere gange igennem årene, at mine hundehvalpe er blevet dræbt. Sidst, det skete, var forrige sommer, hvor hundehvalpene blev dræbt og smidt i en gammel fryser på lossepladsen. Hvalpene var først lige begyndt at spise og var derfor meget små, siger Ado Sandgreen, som i dag ejer 22 slædehunde.
Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her: