Hjælp til udsatte grønlændere i Danmark

I forbindelse med socialforhandlingerne i folketinget er der blevet afsat midler til at forebygge udsathed blandt grønlændere, der kommer til Danmark

Sundholm i København er et af de steder, hvor mange hjemløse grønlændere søger hen.
Offentliggjort

I forhandlingerne om midlerne til sociale indsatser i Danmark, er der også blevet sikret penge til at hjælpe udsatte grønlændere samt til at forebygge, at problemerne vokser sig endnu større.

Således er der blevet afsat 12,3 millioner kroner over de kommende fire år til De Grønlandske Huses inklusionsindsats overfor grønlændere, der netop er flyttet til landet. Målet er at forebygge udsathed.

Sidste år viste en rapport fra Det Grønlandske Hus i København, er der i løbet af de senere år er kommet en gruppe unge til Danmark, der er havnet direkte i hjemløshed.

Også en anden pulje kan komme udsatte grønlændere til gavn. Der er afsat 22 millioner kroner til en indsats for at give hjemløse fast tag over hovedet. Indsatsen er rettet mod alle hjemløse i Danmark, men da hele 8 procent af de hjemløse i Danmark kommer fra Grønland, vil indsatsen også kunne hjælpe her. I København er det endda 10 procent af de hjemløse og tallet har været stigende de senere år.

Som vi tidligere har fortalt, er der ligeledes blevet afsat 80 millioner kroner til at hjælpe udsatte børn i Grønland.

Powered by Labrador CMS