Hingitaq 53 genoprettes efter USA-udmeldinger

På grund af den nuværende politiske situation, hvor USA´s præsident Donald Trump, gentagende gange har truet med at annektere Grønland, har en række initiativtagere med Panigpak Daorana i spidsen, valgt at genoprette Hingitaq 53. 

Det er en forening, som repræsenterer Inughuit-folket, som i maj 1953 blev tvangsflyttet fra deres boplads Uummannaq, der ligger i den nuværende Pituffik Space Base. 

Borgerne i Qaanaaq og de omkringliggende bygder er nemlig ifølge Panigpak Daorana bekymret for, at der er stor risiko for, at historien gentager sig, hvor Inughuits rettigheder bliver krænket.

Opfordring

Hingitaq 53 opfordrer den danske stat og Grønlands Selvstyre til ikke at glemme beskyttelsen af Inughuits rettigheder.

- Vi er som de tætteste naboer naturligvis meget bekymret for, at USA øger dets militære tilstedeværelse i Pituffik Space Base og eventuelt andre steder i den nordvestlige Grønland.

- Såret, der er opstået efter tvangsflytning af de lokale borgere i 1953 fra den nuværende Pituffik Space Base, er ikke helet endnu. Inughuit er blevet misbrugt i forskellige henseender, og vi ønsker ikke, at historien gentager sig.

- Vi, Inughuit i Qaanaaq og omliggende bopladser, har i forbindelse med den foreliggende politiske situation derfor genoprettet Hingitaq 53, og vi opfordrer den danske stat og Grønlands Selvstyre om, at de skal igangsætte tiltag, der skal sikre vores rettigheder, hvis det utænkelige skulle ske, siger han.

Beløb for lav

I 1996 var Hingitaq 53 initiativtager til at anlægge sag ved Højesteret, som i 2003 fastslog, at tvangsflytningen af beboerne fra Uummannaq i 1953 var et indgreb i deres økonomiske rettigheder og derfor måtte anses for en ekspropriation. De berørte Inughuit-folk fik dengang en kollektiv erstatning på 500.000 kroner og individuelle erstatninger på henholdsvis 15.000 og 25.000 kroner afhængig af beboernes alder på tidspunktet for tvangsflytningen. 

Efter dommen gentog den danske stat en officiel undskyldning til Inughuit-folket for måden, flytningen blev gennemført på. Hingitaq 53 indbragte efterfølgende sagen for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som dog afviste at behandle sagen i 2006 med henvisning til, at der ikke var sket brud på konventionen. 

Hingitaq 53 skriver i en pressemeddelelse, at det er den danske stats ansvar under gældende konventioner og Rigsfællesskabets Grundlov, at sikre Inughuits overlevelse på et bæredygtigt jagt- og fangstgrundlag. 

Panigpak Daorana mener, at det erstatningsbeløb, som Højesteret i 2003 nåede frem til, der gennemsnitligt var på omkring 17.000 kroner for hver tvangsforflyttet person, var alt for lavt, og bør reguleres til et højere niveau.

- Inughuit har krav på en realistisk erstatning for de gradvise yderligere tab af jagt- og fangstområder, som den danske stat igennem årtier har tilladt ved udvidelser af baseområdet, der efterhånden nærmer sig samme størrelse som Fyn, siger Panigpak Daorana.

Ifølge ham vil Hingitaq 53 derfor arbejde for, at erstatningssagen vil genoptaget på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.