På grund af den nuværende politiske
situation, hvor USA´s præsident Donald Trump, gentagende gange har truet med at
annektere Grønland, har en række initiativtagere med Panigpak Daorana i spidsen,
valgt at genoprette Hingitaq 53.
Det er en forening, som repræsenterer Inughuit-folket,
som i maj 1953 blev tvangsflyttet fra deres boplads Uummannaq, der ligger i den
nuværende Pituffik Space Base.
På grund af den nuværende politiske
situation, hvor USA´s præsident Donald Trump, gentagende gange har truet med at
annektere Grønland, har en række initiativtagere med Panigpak Daorana i spidsen,
valgt at genoprette Hingitaq 53.
Det er en forening, som repræsenterer Inughuit-folket,
som i maj 1953 blev tvangsflyttet fra deres boplads Uummannaq, der ligger i den
nuværende Pituffik Space Base.
Borgerne i Qaanaaq og de omkringliggende bygder
er nemlig ifølge Panigpak Daorana bekymret for, at der er stor risiko for, at
historien gentager sig, hvor Inughuits rettigheder bliver krænket.
Opfordring
Hingitaq 53 opfordrer den danske stat og
Grønlands Selvstyre til ikke at glemme beskyttelsen af Inughuits rettigheder.
- Vi er som de tætteste naboer
naturligvis meget bekymret for, at USA øger dets militære tilstedeværelse i
Pituffik Space Base og eventuelt andre steder i den nordvestlige Grønland.
- Såret, der er opstået efter
tvangsflytning af de lokale borgere i 1953 fra den nuværende Pituffik Space
Base, er ikke helet endnu. Inughuit er blevet misbrugt i forskellige
henseender, og vi ønsker ikke, at historien gentager sig.
- Vi, Inughuit i Qaanaaq og
omliggende bopladser, har i forbindelse med den foreliggende politiske
situation derfor genoprettet Hingitaq 53, og vi opfordrer den danske stat
og Grønlands Selvstyre om, at de skal igangsætte tiltag, der skal sikre vores
rettigheder, hvis det utænkelige skulle ske, siger han.
Beløb for lav
I 1996 var Hingitaq 53 initiativtager til
at anlægge sag ved Højesteret, som i 2003 fastslog, at tvangsflytningen af
beboerne fra Uummannaq i 1953 var et indgreb i deres økonomiske rettigheder og
derfor måtte anses for en ekspropriation. De berørte Inughuit-folk fik dengang en kollektiv erstatning på 500.000 kroner og
individuelle erstatninger på henholdsvis 15.000 og 25.000 kroner afhængig af
beboernes alder på tidspunktet for tvangsflytningen.
Efter dommen gentog den
danske stat en officiel undskyldning til Inughuit-folket for måden, flytningen
blev gennemført på. Hingitaq 53 indbragte efterfølgende sagen for Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som dog afviste at behandle sagen i 2006
med henvisning til, at der ikke var sket brud på konventionen.
Hingitaq 53
skriver i en pressemeddelelse, at det er den danske stats ansvar under gældende
konventioner og Rigsfællesskabets Grundlov, at sikre Inughuits overlevelse på
et bæredygtigt jagt- og fangstgrundlag.
Panigpak Daorana mener, at det
erstatningsbeløb, som Højesteret i 2003 nåede frem til, der gennemsnitligt var
på omkring 17.000 kroner for hver tvangsforflyttet person, var alt
for lavt, og bør reguleres til et højere niveau.
- Inughuit har krav på en
realistisk erstatning for de gradvise yderligere tab af jagt- og fangstområder,
som den danske stat igennem årtier har tilladt ved udvidelser af baseområdet,
der efterhånden nærmer sig samme størrelse som Fyn, siger Panigpak Daorana.
Ifølge ham vil Hingitaq 53 derfor arbejde
for, at erstatningssagen vil genoptaget på Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol.