royalt sommertogt i Grønland
Her er historien bag grønlandsdragter til Kronprinsens børn
Alle fire kommuner har i fællesskab fået lavet nationaldragter til Kronprinsens børn
Det er nationaldragter fra Vestgrønland, Østgrønland og en Thuledragt, som Kronprinsens børn bar under deres første besøg i Grønland. Dragterne er gave fra Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq, som kommunerne har fået syet i fællesskab.
Det er kommunernes landsforening Kanukoka, der har koordineret produktionen af dragterne i samarbejde med nationaldragtskolen og kongehuset, meddeler Kanukoka.
Prins Christians vestgrønlandske dragt er syet i systuen Kittat i Nuuk, hvor fem syersker stod for arbejdet under ledelse af Jonna Kleist.
Tak for interesse
Prinsesse Isabellas dragt er en østgrønlandsk dragt syet hos systuen Skæven i Tasiilaq af Taila Ignatiussen og hos nationaldragtskolen Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik Sisimiut ved Kirstine Berthelsen. Skolens elever har stået for forberedelsen af skind til dragten.
Prins Minik har fået en Thuledragt, der er syet af Birthe Jensen og Tukummeq Peary fra Qaanaaq.
Prinsesse Ivalo bærer også en Thuledragt, der også er syet af Birthe Jensen og Tukummeq Peary fra Qaanaaq.
- Gaven er de fire kommuners udtryk for tak til den danske kongefamilie for dens altid levende interesse for befolkningen, natur og traditioner i Grønland, meddeler formanden for Kanukoka Martha Abelsen fra Siumut.
Læs artikler om kronprinsfamiliens besøg her.