Helikopterbefordring i Sydgrønland kommer i offentligt udbud

Der bliver nye trafikmønstre i Sydgrønland efter åbningen af lufthavnen i Qaqortoq, og derfor skal befordringen i regionen gentænkes. 

- Den nye lufthavn i Qaqortoq vil både ændre det eksisterende trafikmønster, men også åbne op for nye muligheder i trafiksystemet for hele Sydgrønland, siger naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og yderdistrikter og beredskab, Iddimanngiiu Jensen Bianco.
Offentliggjort

Der åbnes nu for tilbud ved offentligt udbud af servicekontrakt på helikopterbefordringen i Sydgrønland.

Det oplyser naalakkersuisoq for boliger, infrastruktur og yderdistrikter og beredskab, Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), i en pressemeddelelse.

Med åbningen af den nye lufthavn i Qaqortoq og den medfølgende ændring i trafikmønstret, er der behov for at gentænke befordringen for hele region Sydgrønland.

- Den nye lufthavn i Qaqortoq vil både ændre det eksisterende trafikmønster, men også åbne op for nye muligheder i trafiksystemet for hele Sydgrønland. I denne sammenhæng glæder det mig derfor, at vi har mulighed for sammen at finde en ny og effektiv løsning for helikopterbefordringen, der skal tage højde for ændringerne i samfundet og dynamikken i regionen.   

- Jeg vil gerne opfordre alle med mulighed, interesse og kapacitet til aktivt at byde ind i udbrudsprocessen og være med til at sikre, at vi får den bedst mulige trafikløsning, siger hun.

Den nye servicekontrakt for helikopterbefordring i Sydgrønland har operationsstart 1. maj 2027 og ophører i udgangen af 2030, sammen med de resterende servicekontrakter. 

Powered by Labrador CMS