Heilmann-familien demonstrerede for Grønlands fremtid: – Nu kan vi se, hvor stærke vi er

LÆS OGSÅ

Nuummiut går på gaden for at kæmpe for Grønland

Inaluk Olsen Heilmann sidder med sine to børn, Siiva og Karla, ved spisebordet i deres hjem i Nuuk.

På bordet står der rundstykker, Nutella, ost, syltetøj og smør.

I løbet af de sidste par uger, mens historierne om Trump og Grønland har braget derudaf, har familien Heilmann inviteret mange journalister indenfor. Både danske, engelske – og endda nogen fra Italien.

- Fra at der før ikke var nogen interesse for vores land, er der nu en journalist på hvert hjørne, siger Inaluk Olsen Heilmann og tager en bid af et rundstykke med smør og spegepølse.

Døren åbner ude i entréen. Ind i stuen træder Qulu Heilmann, Inaluk Olsen Heilmanns mand, der har været ude at købe et nyt flag i dagens anledning.

Om lidt skal familien nemlig ud ad døren og til demonstration i Nuuk.

En demonstration, der lørdag var blevet stablet på benene for at vise modstand mod Donald Trumps ambitioner om at gøre Grønland til en del af USA.

- For vi vil ikke styres af en tosset mand, lyder det fra Siiva.

Han går i 1. klasse.

Qulu Heilmann sætter Erfalasorput fast for enden af en lang pind – en gammel nissik, som engang er blevet brugt til at trække sæler op fra vandet, når de var blevet skudt.

- Så bliver det sgu ikke bedre, kommenterer han og betragter sit værk.

Karla, der går i 6. klasse, ser på sin far og tager en bid af et rundstykke med peanutbutter på.

Donald Trumps ønske om at købe Grønland er noget, som både lærere og elever snakker meget om i skolen, fortæller hun.

- Mig og mine venner er bange for, at der lige pludselig skal komme en krig her. Det sker ikke, men vi er stadig bange, siger Karla.

- Hvis Trump tog mig, ville jeg skrige rigtig højt og sparke ham, lyder det beslutsomt fra Siiva.

Han er ved at trække i et par cowboybukser. Udenfor er det begyndt at regne lidt.

- Du skal have overtræksbukser på, når vi skal ud, siger Qulu Heilmann til sin søn.

- Det giver styrke

Udenfor bliver Inaluk Olsen Heilmann og familien mødt af endnu mere familie og naboer, der også skal med til dagens demonstration.

- Jeg håber, der kommer mange i dag, siger Inaluk Olsen Heilmann og binder et flag fast omme bag på sin regnjakke.

- Jeg ved godt, at det nok ikke kommer til at hjælpe så meget i det store billede. Men det er vigtigt, at vi gør et eller andet – at vi viser, at vi står bag alle dem, der træffer beslutningerne, så de ikke føler, at de er alene, siger hun.

Tror I, at Trump lægger mærke til demonstrationen i dag?

- Næ, svarer Qulu Heilmann,

- Det er heller ikke på grund af ham, vi gør det. I hvert fald ikke mig, siger Inaluk Olsen Heilmann og tilføjer:

- Det er for at vise vores sammenhold og støtte.

Da Qulu Heilmann var ude for at købe et nyt flag, overvejede han at købe et lille Dannebrog, som han kunne hænge på stangen sammen med Erfalasorput.

- For at vise, at Grønland er en del af kongeriget og rigsfællesskabet, forklarer han.

Udover demonstrationen i Nuuk lørdag, var der også planlagt demonstrationer andre stede i landet – også i Danmark, hvor der både var demonstrationer i Aarhus, Odense og København.

- Det er vildt. Det giver styrke, siger Qulu Heilmann.

- Man bliver lidt rørt af det.

Yankee, go home!

Da familien Heilmann drejer om hjørnet ved Inartsiartutbygningen, bliver de mødt af synet af en stor menneskeflok og et hav af grønlandske flag.

Folk strømmer til fra hvert et hjørne. Familier med børn og klapvogne. Grupper af venner med enorme bannere.

”Hands off”, står der på et af dem. På et andet står der ”Yankee – Go Home”.

Inaluk Olsen Heilmann, Qulu Heilmann, Karla og Siiva stiller sig, så de kan se udover pladsen ved Amisut-skulpturen.

Fra en højtaler bliver der spillet musik, der bliver trommet på qilaat og folk begynder at huje.

- Det er Jens-Frederik, udbryder Inaluk Olsen Heilmann.

Formanden for Naalakkersuisut går gennem menneskemængden med Erfalasorput balanceret over skulderen efterfulgt af flere kamerafolk og journalister.

Sammen med Mute B. Egede (IA) og andre politikere bestiger Jens-Frederik Nielsen (D) en enorm snedynge og skuer udover de fremmødte demonstranter.

Arrangørerne af demonstrationen begynder at tale til forsamlingen. Efter en digtoplæsning og ét minuts stilhed, begynder folk at synge.

De synger sangen ’Sorsunnata’.

Qulu Heilmann står med den gamle nissik og flaget og tørrer en tåre væk fra kinden, mens han ser ud på menneskemængden, der synger i kor.

Sangen handler om fred. Noget, der ikke har været meget af på det seneste.

Inaluk Olsen Heilmann kan svagt huske første gang, Donald Trump offentligt proklamerede, at han gerne ville købe Grønland.

- Jeg husker det som en skør og tosset idé. Hvor jeg tænkte, ’Hvad fanden tror han?’, siger Inaluk Olsen Heilmann.

- Men så er det jo bare taget til og blevet værre. Nu har vi alle mulige militær og brugt en hel masse ressourcer og penge på grund af det han siger.

Selvom hun er taknemmelig for, at flere NATO-lande viser deres støtte og sender soldater til Grønland, har hun det også underligt med at se helikoptere og krigsskibe i Nuuk.

- Herkulesflyvere og alt muligt. Alt det har vi ikke set før i vores tid, siger hun.

Hun har – ligesom sin mand og børn – været bekymret for, om Trump kunne finde på at gøre alvor af sine trusler.

- Der var på et tidspunkt, hvor jeg tog mig selv i at tænke: Er han så skør, at han kunne finde på at flyve forbi og skyde et missil på huset?, siger Inaluk Olsen Heilmann.

- Og så er kunsten at stoppe sine tanker dér og sige: Nej. Selvfølgelig kunne han ikke det.

- Trods alt, holder vi sammen

Klokken 13.13 begynder folk at gå. Heilmann-familien møver sig langsomt fremad op gennem byen – forbi Tusass og videre hen ad Aqqusinersuaq.

- Kalaallit Nunaat. Kalaallit pigaat – not for sale, råber folk i kor.

En drone flyver rundt et sted højt oppe. Der er mennesker, så langt øjet rækker.

Qulu Heilmann har fået kuldegysninger, siger hun.

Optoget standser ved det amerikanske konsulat. Inaluk Olsen Heilmann og familien standser et stykke derfra, tæt på KNAPK-bygningen, så de har overblik.

Nede foran konsulatet er der afspærret – og cirka fem-syv betjente står foran og holder øje med demonstranterne.

En af demonstranterne, der står tæt på konsulatet, er Tupaarnaq Ella Elsner.

- Der er mange, mange flere med i dag end det var til demonstrationen sidste år, siger hun.

- Det er dejligt, det er rørende. Jeg bliver rørt.

Hun håber, at budskabet fra demonstrationen når til USA.

Tror du, at Trump lytter med?

- Ærligt talt, nej, siger hun og griner lidt.

- Men amerikanerne gør.

Et andet sted tæt på står Gitte og Lars Drachmann. De er også overvældede af antallet af mennesker.

- Jeg vidste ikke, at vi var så mange. Prøv lige at se! siger Lars Drachmann og peger rundt.

Parret er taget med til demonstrationen for at være en del af sammenholdet.

- Det er vigtigt, at vi holder sammen i den her tid, siger Gitte Drachmann.

- Indimellem synes jeg, at der er ret meget splittelse i samfundet. Men i den her tid, hvor der kommet lidt mere pres på, kan man godt mærke, at vi trods alt holder sammen.

De håber, at alle amerikanere hører budskabet.

- Hele verden for den sags skyld, siger Lars Drachman og tilføjer:

- Det er jo sindssygt. Manden i USA må godt lige tage en slapper. Vi er ikke til salg – det er meget mystisk det, der foregår.

Troen på fremtiden og selvstændighed

Klokken er ved at nærme sig 14.15, og Inaluk Olsen Heilmann og Qulu Heilmann begynder at vende snuden hjemad igen.

De smiler og stopper hele tiden op for at hilse på venner, kollegaer og familie.

Karla og Siiva løber rundt et sted længere nede af vejen blandt de andre demonstranter.

- Jeg er ret overrasket over, at der mødte så mange op. Nu kan vi se, at når vi holder sammen, hvor stærke, vi kan være, siger Qulu Heilmann.

Han håber, at dagens demonstration har vist, at befolkningen ønsker at sende et tydeligt signal til alle dem, der tror, at grønlændere vil være amerikanere.

LÆS OGSÅ

Trump vil lægge told på Danmark på grund af Grønland

- Jeg håber, protesten vil blive modtaget på den måde, at vi er så mange, der støtter idéen om rigsfællesskab, og at vi ikke vil overtages af USA, siger Inaluk Olsen Heilmann.

Erfalasorput hænger stadig som en kappe fra hendes skuldre.

- Når alt det her er ovre, håber jeg, at vi som samfund kan bruge det til vores styrke til at udvikle vores land, siger hun.

Selvom selvstændighed er en langvarig proces, siger hun, er det den vej hun ønsker for Grønland.

- Jeg har ikke løsningen, men hvis vi alle sammen løfter i flok, så skal vi nok lykkes med det.