Nuummiut går på gaden for at kæmpe for Grønland

Over hele landet demonstreres der i dag imod USA og Donald Trumps ønske om at få kontrol over Grønland.

Demonstrationen i Nuuk går fra Amisut til det amerikanske konsulat.
Offentliggjort

- Jeg sover dårligt for tiden. Jeg er bange for, at de vil sprænge os i luften. Det er virkelig skræmmende, fordi jeg er alene.

Sådan siger Jacobina Rødbjerg, som er mødt op ved Amisut i Nuuk god tid til demonstrationen, som begynder klokken 13.00.

- Jeg vil deltage i dag, da jeg ikke var med sidste år. Og vi er med, fordi Kalaallit Nunaat Kalaallit pigaat - Det er vores, siger hun.

Jacobina Rødbjerg er langt fra den eneste, som allerede er mødt op til demonstrationen. Folk strømmer til.

Jacobina Rødbjerg er bange for tiden på grund af Trumps aggressive retorik.

Udover demonstration i Nuuk går grønlændere også på gaden over hele landet. I Qaqortoq, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat er der planlagt demonstrationer imod USA og præsident Trumps ønske om at få kontrol over Grønland.

Opdateret 13.10. 

Klokken 13 bliver der budt velkommen, hvor folk hujer og vifter med flag. Alle råber i kor “Kalaallit Nunaat, Kalaallit pigaat.”

Blandt de fremmødte er flere politiere, heriblandt formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D).

Der bliver læst et digt, så er der ét minuts stilhed inden nationalsangen synges. Mange bliver rørte.

Opdateret 13.15 

Karren Jessen er med familien til demonstrationen, fordi hun mener, at Grønland fortsat skal være et fredeligt land og være selvstændigt. 

- Jeg mener, at hvis USA køber os, så vil vi blive udslettet som et folk. Det er for vores efterkommere, at jeg er her. 

- Det er en utroligt svær tid, siger hun og fælder tårer. 

Karen Jessen og familien er klar til at gå med i demonstrationen.

Opdateret 13.30

Jens Salik og Laila er med til demonstrationen, fordi de er uenige med Donald Trump.

- I er mennesker som alle andre, på lige god med verdens befolkning, siger Jens Salik og fortsætter:

- Vi er ikke enige med ham. Vi har været spændte inden mødet i USA, men har fået ro på efter møder - også med kongresmedlemmer.

Jens Salik og Laila er også mødt op til demonstration.

I onsdags mødtes naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og vicepræsident J.D. Vance.

Dagen efter mødtes den dansk-grønlandske delegation med kongresmedlemmer og senatorer.

Opdateret 13.37. 

Demonstrationen er godt i gang. Der er mange fremmødte, og der bliver spillet musik, mens de går gennem Nuuks gader. 

Powered by Labrador CMS