Naturelskere er bestyrtet over, at Inatsisartut har besluttet at undersøge mulighederne for at tillade indsamling af havterneæg.
Havternen yngler i Grønland og overvintrer i Antarktis.Foto: Lars Laursen/Ritzau Scanpix
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Inatsisartut vedtog 13. oktober enstemmigt et beslutningsforslag fremsat af Naleraqs Jens NapãtôK´, som skal bane vejen for, at det igen bliver tilladt at indsamle æg fra den fredede havterne.
Forslaget drejer sig kort fortalt om, at der i vinterens løb skal gennemføres lokale høringer i berørte områder med henblik på at revidere Naalakkersuisuts bekendtgørelse om indsamling af æg fra havterner, så indsamlingen kan tillades allerede fra næste sommer.
Annonce
Annonce
Annonce
Inatsisartut vedtog 13. oktober enstemmigt et beslutningsforslag fremsat af Naleraqs Jens NapãtôK´, som skal bane vejen for, at det igen bliver tilladt at indsamle æg fra den fredede havterne.
Forslaget drejer sig kort fortalt om, at der i vinterens løb skal gennemføres lokale høringer i berørte områder med henblik på at revidere Naalakkersuisuts bekendtgørelse om indsamling af æg fra havterner, så indsamlingen kan tillades allerede fra næste sommer.
Den beslutning vækker bestyrtelse blandt naturelskere og fuglevenner.
- Det strider imod mange års praksis på området. Tiden er absolut ikke til at tillade ægsamling. Den grønlandske havternebestand har været støt faldende gennem mange år, siger Ole Zeeb og Frank Wille, der begge står bag fugle-NGO’en Timmissat Nipaa.
- Jeg har samlet alt, hvad der er blevet skrevet om havternerne siden 50’erne – og over alt går det igen, at den grønlandske havternebestand er i tilbagegang og truet. Så er det helt vanvittigt at åbne for indsamling af havterneæg igen, siger Ole Zeeb.
En speciel fugl
Annonce
- Havternen er en helt speciel fugl, der yngler i blandt andet Grønland her i nord, men som overvintrer i i Antarktis, når det er vinter dernede. Det vil sige, at en havterne hvert år tilbagelægger 71.000 kilometer i luftlinje frem og tilbage til ynglepladsen i Grønland.
- Det er ganske enestående – og det giver os en særlig forpligtelse til at passe på havternerne. Forslaget om at begynde indsamling af havterneæg harmonerer slet ikke med et billede af et samfund, der har bæredygtighed og eksistens i samklang med miljøet som et politisk ideal.
Havternebestanden i Grønland er gået tilbage i mange år – blandt andet i området ved Kitsissunnguit, der er en af verdens vigtigste yngleområder for havternen. I 1946 var der mindst 50.000 havternepar på øerne, men i 2024 var det dalet til 7.500.
Havterner yngler i kolonier og forsvarer ihærdigt deres reder ved at dykke mod indtrængeren.Foto: Hanne Og Jens Eriksen/Ritzau Scanpix
Ræve er en trussel
Tilbagegangen her skyldes ikke alene menneskelige forstyrrelser i området, der er fredet som fuglebeskyttelsesområde, men i høj grad en eksplosiv vækst i antallet af ræve i området.
Af samme grund er Pinngortitaleriffik gået i samarbejde med GFJK om at begrænse rævebestanden.
- Men det er alt for tidligt at sige noget om resultatet af rævereguleringen. Vi skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt. Vi skal først se, om det hjælper, siger Ole Zeeb.
- Så vi forstår slet ikke, at Inatsisartut har sådan et hastværk. Hvis der overhovedet skal være indsamling af æg, skal bestanden først stabiliseres, så det er ganske overilet allerede at overveje indsamling af havterneæg til næste år.
I sin begrundelse for lovforslaget siger Jens NapãtôK´, at reglerne for indsamling af havterneæg bør ændres af hensyn til kulturelle behov, virkningerne af klimaforandringer og ønsket om større selvforsyning med fødevarer.
- De globale prisstigninger rammer også os i Grønland. Det gør det sværere for mange at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er det nødvendigt at give befolkningen bedre mulighed for selvforsyning gennem mere fleksible og lokalt tilpassede regler, lyder det fra NapãtôK´.
Pinngortitaleriffik anbefaler forsigtighed
I forbindelse med Inatsisartuts behandling af Jens NapãtôK´s lovforslag er Pinngortitaleriffik blevet hørt. Her anbefales det, at man ser tiden an, indtil resultaterne af rævebekæmpelsen i kolonierne er kendt – sandsynligvis om fem til ti år.
- Når bestandene er etableret, kan en forsøgsordning gennemføres i et begrænset antal bygder og lokalområder under forudsætning af fortsat rævebekæmpelse fra tidligt i sæsonen. En vigtig forudsætning for bæredygtigheden er, at det kun tillades at fjerne et æg per rede med flere æg, og at kerneområder så som Kitsissunnguit og Qeqertat udelades, skriver Pinngortitaleriffik.
Havternen er udbredt cirkumpolart på den nordlige halvkugle, fra Grønland i nord til Danmark og Nordtyskland i syd. Den lever af småfisk, som den dykker efter. Havternen er let genkendelig og let at observere, når den fisker. Her står den helt stille over vandet og udser sig et mål – og dykker så med stor fart.
Havternerne yngler i kolonier og beskytter rederne med stor energi ved at dykke ned fra luften i høj fart og hakke direkte mod toppen af indtrængerens hoved med sit spidse næb. Havternerne slipper ofte deres ekskrementer i luften, mens de flyver hen over truslen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.