Håndterer kvindelige statsledere coronakrisen bedre?

Vi står midt i en global pandemi, som alle verdens statsledere forsøger at håndtere bedst muligt. Lande som New Zealand, Taiwan, Hong Kong, Tyskland, Danmark, Finland og Island ser ud til at have reageret rigtigt ved at reagere hurtigt med nedlukninger eller omfattende test. Det skriver Videnskab.dk.

De lande har alle en kvinde som regeringsleder.

Omvendt ser man i lande som Italien, Frankrig, England og USA, at dødstallene løber løbsk. Sygehusene er overbelastede og har ikke kunnet hjælpe alle de syge.

De lande har alle en mandlig regeringsleder.

Det sammenfald har fået flere udenlandske kommentatorer til at konkludere, at kvindelige ledere simpelthen er bedre til at håndtere denne type krise.

Men er det overhovedet muligt at konkludere, at statslederens køn har betydning for landenes succes med at bekæmpe COVID-19?

Det kan være tilfældigt

Overfor Videnskab.dk fremhæver ledelsesforskere tre vigtige forbehold:

1. Vi står midt i pandemien. Pandemien er i fuld gang, og derfor er det umuligt at vide, hvilke lande der ender med at have håndtere krisen bedst.

2. Det kan være tilfældigt. Verden har relativt få kvindelige statsledere, og der er store forskelle mellem verdens lande. Sandsynligheden er derfor stor for, at statslederens køn ikke har indflydelse på, hvordan landene klarer sig i coronakrisen, men at det blot er et helt tilfældigt sammenfald.

3. Ekspert-venlige lande har oftere kvindelige ledere. Lande, hvor man har tillid til videnskaben og lytter til eksperter, er muligvis mere tilbøjelige til at vælge en kvindelig statsleder. Kulturen i et givent land har muligvis mere indflydelse på landets strategi, og hvordan det går under coronakrisen, end statslederens køn.

På trods af de mange vigtige forbehold, mener ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen alligevel, det er interessant at se nærmere på mulige forklaringer på de kvindelige statslederes succes med at bekæmpe coronavirus.

»Jeg synes, det er relevant at diskutere og at se på ledelsesforskningen, fordi landenes håndtering af krisen handler om politisk ledelse,« siger hun til Videnskab.dk.

Lotte Bøgh Andersen er professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og centerleder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse.

Forskellige værdier spiller ind

Forskningen viser, at når det gælder værdier, så er der gennemsnitligt set forskel på mænd og kvinder, fortæller hun.

»Værdier er vores forståelse af, hvad der er ønskværdigt. Når vi laver vælgerundersøgelser, ser vi en tendens til, at kvinder gennemsnitligt prioriterer velfærdsområderne, for eksempel velfungerende plejehjem og daginstitutioner, højest. De ser det som vigtigt, at den enkeltes velbefindende prioriteres højt,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Forskerne er enige om, at det er svært at konkludere endeligt, at kvindelige statsledere håndterer coronakrisen bedre. Endnu et synspunkt, som understreger, hvor svært det er at sætte to streger under konklusionen, kommer fra Yvonne Due Billing.

Hun er lektor emeritus på Sociologisk Institut på Københavns Universitet og adjungerende professor på Griffith University og har forsket i ledelse og køn i mange år.

Hun mener ikke, det giver nogen som helst mening at fokusere på statslederens køn som mulig forklaring på strategi og ledelsesstil i de forskellige lande.

»Indenfor ledelsesforskningen har der været vedholdende ideer om, at kvinder må eller burde være anderledes end mænd som ledere. Men efter cirka 40 års forskning er den mest håndfaste konklusion, vi kan drage, at der er ekstremt små forskelle,« siger hun.