Naalakkersuisut og Royal Arctic Line: RAL skal ikke have isbrydere
Hverken Nalaakkersuisut eller Royal Arctic Line A/S har planer om at bygge isbrydere til understøttelse af godsfragt og vareforsyning. Men der må igangsættes en undersøgelse af mulighederne for anskaffelse af en isbryder, der fungerer som et forsyningsskib, mener Isak Johannesen, Naleraq, som er medlem i Inatsisartut.
På billedet ses det kinesiske forskningsskib og isbryder Xue Long. Den bruges blandt andet til forsyning af forskningsstationer i Arktis og Antarktis. Det er den slags isbryder, dog i mindre udgave, som Naalakkersuisut bør anskaffe til understøttelse af godsfragt og vareforsyning i de områder, der er islæg om vinteren, mener Isak Johannesen, der er medlem af Inatsisartut for Naleraq.Foto: Sermitsiaq arkiv
Arne MølgaardArneMølgaard
Offentliggjort
Selvom islægningen kommer senere på året i
forhold til tidligere, er der stadigvæk store udfordringer med vareforsyningen
i vinterperioden, særligt i Nord- og Østgrønland.
Derfor bør Naalakkersuisut bane
vejen for, at Royal Arctic Line A/S (RAL) anskaffer sig isbrydere, der samtidig
fungerer som forsyningsskibe, således for at afhjælpe situationen.
Selvom islægningen kommer senere på året i
forhold til tidligere, er der stadigvæk store udfordringer med vareforsyningen
i vinterperioden, særligt i Nord- og Østgrønland.
Annonce
Derfor bør Naalakkersuisut bane
vejen for, at Royal Arctic Line A/S (RAL) anskaffer sig isbrydere, der samtidig
fungerer som forsyningsskibe, således for at afhjælpe situationen.
Det mener Isak
Johannesen, Naleraq, som er medlem i Inatsisartut, der via paragraf 37 stiller
spørgsmål til Naalakkersuisut netop om emnet.
Men Naalakkersuisut vil ikke anskaffe eller
bygge isbrydere til understøttelse af den nationale godsfragt og vareforsyning
på grund af isbrydernes høje anskaffelses- og operationsomkostninger.
Det oplyser
Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, som er Naalakkersuisoq for Sociale
Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter.
RAL mener
heller ikke, at det ikke er nødvendigt at bruge isbrydere til vareforsyningen i
de områder, der har is om vinteren.
Tilpasser sig
Det fremgår i svarnotatet til Isak Johannensen,
som bor i Upernavik, at Naalakkersuisut undersøger løbende muligheden for at
forbedre den nationale vareforsyning.
Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit, som er Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, oplyser, at Naalakkersuisut ikke vil anskaffe eller bygge isbrydere til understøttelse af den nationale godsfragt og vareforsyning på grund af isbrydernes høje anskaffelses- og operationsomkostninger.Foto: Leiff Josefsen.
- Royal Arctic Line A/S´ sejlplaner
blev senest tilpasset i oktober 2025. Her blev vareforsyningen særlig tilpasset
af hensyn til aktuelle kundebehov, hvilket er normal praksis, når
Naalakkersuisut godkender rederiets sejlplaner, siger Aqqaluaq B. Egede.
Isak Johannesen ønsker også at få svar på,
om Naalakkersuisut vil udnytte muligheden for at forlænge vareforsyningsperioden
i de områder, hvor islægningen er begyndt på et senere tidspunkt i forhold til
tidligere.
- Naalakkersuisut tilpasser den
nationale vareforsyning efter vintersæsonens forsinkelse. Eksempelvis forsøgte
Royal Arctic Line i 2024 og 2025, at anløbe Tasiilaq så sent på året som muligt
for at udnytte de længere vinterperioder.
- Naalakkersuisut er herudover i
løbende dialog med RAL og Danmarks Meteorologiske Undersøgelser (DMI) for at
tilrettelægge den nationale godsforsyning efter nationale isforhold, siger
Naalakkersuisoq for Infrastruktur og Infrastruktur.
Forhindringerne for benyttelse af isbrydere,
som samtidig har en funktion som forsyningsskib, afhænger ifølge
Naalakkersuisut, i høj grad af, hvilken region der er tale om. Nordgrønland og
Østgrønland har for eksempel vidt forskellige isforhold om vinteren, oplyser
Aqqaluaq B. Egede.
Betydelig risiko
Naalakkersuisut erfarer samtidig, at isens
udbredelse varierer betydeligt fra år til år i bestemte områder, og at isens
udbredelse på åbent hav kan ændre sig hurtigt.
Men RAL´s nuværende flåde kan
ikke sejle i risikofyldte farvande, fastslår han.
- Hvis RAL planlægger anløb på
tidspunkter, hvor der er stor usikkerhed om isens udbredelse, vil det indebære
en betydelig risiko for skade på skib om besætning.
- Desuden kan RAL ikke garantere,
at dets skibe vil kunne anløbe isfyldte områder i vintermånederne, selv hvis egnene
er periodisk isfrie, siger Aqqaluaq B. Egede.
Han fastslår samtidig, at skibene
medbringer forsyninger i begrænset omfang, da der er usikkerhed om, hvorvidt
skibene kan anløbe havnene. Og når dette er tilfældet, vil den samlede operation
vil ikke være rentabel, oplyser Naalakkersuisoq.
Sikre afgange
Det er for Naalakkersuisut og RAL vigtigt at
sikre, at sejladsen foregår sikkert for både skib og mandskab. Ifølge RAL skal
sejladsen planlægges i god tid, før der kan komme fragt med skibet.
- Pilersuisoq planlægger fremsendelse
af gods efter sejlplanen og foretrækker at sende fragt frem med sikre afgange,
frem for afgange, som måske ikke bliver til noget.
- Det nuværende system med sejlplaner
for et år frem, giver mulighed for at planlægge transport af gods, så der er
forsyninger til hele perioden.
- I vores land er der mulighed for
godsbefordring med skib, når der er isfrit og godsbetjening med fly og helikopter,
når der er islæg, fastslår Aqqaluaq B. Egede.
Det er ikke muligt for Naalakkersuisut at
redegøre for de økonomiske konsekvenser, hvis man anskaffer sig en isbryder,
lyder det fra Naalakkersuisut.
Alt for dyrt
Niels Clemensen, som er administrerende
direktør for RAL siger, at rederiet ikke har planer om at anskaffe sig en isbryder,
der samtidig har en funktion som et forsyningsskib. Han påpeger samtidig, at
ejerne, der er Naalakkersuisut, ej heller har bedt RAL om at ændre det nugældende
koncept.
- Hvis ejerne ønsker, at vi
bygger en isbryder, så bygger vi det. Men omkostningerne til det kommer til at
afspejle fremadrettet. Teknisk kan det det sagtens lade sig gøre. Men det er et
spørgsmål om pris.
- Det bliver nemlig langt dyrere
i drift i forhold til de skibe vi har nu. Men vores skibe er også bygget til at
sejle i farvande med is, siger han.
Han siger, at der er flere faktor, at der
skal afdækkes, før man beslutter sig for at anskaffe sig en isbryder.
Emnet til debat
Isak Johannesen siger, at han vil bringe svaret
fra Naalakkersuisut til debat i Naleraqs gruppe i Inatsisartut i forbindelse
Inatsisartuts forårsmøde.
Han siger, at emnet skal bringes på dagsorden i Inatsisartut i løbet af året. Han mener, at man på baggrund af dette bør igangsætte en
undersøgelse af mulighederne for anskaffelse af en isbryder, der fungerer som
et forsyningsskib.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.