Grundlovsmøde i tinget

Selv om vi for længst har passeret 5. juni, bliver der torsdag eftermiddag holdt grundlovsmøde i landstingssalen.

To forslag om at nedsætte en grundlovsforberedende kommission fra Siumuts landstingsgruppe og IA’s Aqqaluaq B. Egede ligger så tæt op af hinanden, at de bliver drøftet i sammenhæng.

Siumuts landstingsgruppe foreslår en grundlovsforberedende kommission nedsat ved udgangen af 2012, og den skal efter et grundigt arbejde fremsætte et konkret forslag til en grønlandsk grundlov. Den kommende grundlov skal efter Siumuts mening sikre de grundlæggende borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, lige som grundloven skal fastslå den enkelte borgers ansvar overfor fællesskabet, vor omgivende natur og vore kommende generation.

– Nu er der gået to år siden selvstyrets indførelse, og vi mener ikke, at det er et øjeblik for tidligt at igangsætte et grundlovsforberedende arbejde, lyder argumentationen fra Siumuts landstingsgruppe.

Aqqaluaq B. Egede vil kickstarte en forfatningsforberedende proces, som skal munde ud i en grundlovskommission for Grønland.

– Forslaget tager sit udgangspunkt i, at vi ønsker selvstændighed for landet, siger Aqqaluaq B. Egede.

Formanden for naalakkersuisut Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit, sagde forleden, at det for ham var afgørende at komme i gang med grundlovsarbejdet, og så må tiden vise, om det varer fem, 10 eller 25 år. Siumuts landstingsgruppe og Aqqaluaq B. Egede er enige: – Arbejdet må tage den tid, som sådan et arbejde nu engang tager, og det er afgørende, at der også er afsat den fornødne tid til at inddrage den grønlandske befolkning i grundlovsarbejdet.

To ord – en betydning

Statsminister Helle Thorning Schmidt, Socialdemokraterne, kom i sin åbningstale på Folketingets første mødedag i tirsdags ind på netop Grønlands ønske om en grundlov:

– Regeringen ønsker et stærkt rigsfællesskab. Men det er selvfølgelig det færøske og det grønlandske folk, der afgør det fremtidige forhold til Danmark. Færøerne og Grønland har et forståeligt behov for et eget demokratisk fundament under deres samfund. Regeringen respekterer fuldt ud de ønsker om en egen forfatning, som drøftes på Færøerne og i Grønland. Men vi lægger samtidig vægt på, at en færøsk og en grønlandsk forfatning skal kunne rummes inden for rigsfællesskabets rammer, så længe Færøerne og Grønland er en del af vores fællesskab.

Det er værd at bemærke, at Helle Thorning Schmidt bruger ordet »forfatning« og ikke »grundlov«. Fra en dansk vinkel er der kun en grundlov i riget – og den er udstillet i en montre på Christiansborg.

Måske vil mange forviklinger i det kommende arbejde blive undgået, hvis Grønland bruger ordet »forfatning« i stedet for »grundlov«. Ifølge ordbogen er betydningen den samme, men de lyder altså ikke ens i den danske statsministers øre.