Grønlandsk på GUX: »På meget usikker grund«
På gymnasieskolerne kæmper lærerne for at give de studerende den bedste undervisning i grønlandsk. Men: - Der er et stort problem, at der mangler folk til så vigtigt et fag, lyder det.
Sproget skal styrkes og sproget skal have forrang. Sådan lyder de erklærede målsætninger for de to koalitionspartier, Siumut og IA. Siumut sætter tilmed trumf på med en målsætning om, at i 2025 skal arbejdssproget i de offentlige ejede virksomheder være rent grønlandsk.
Men det halter flere steder i dag med sprogindsatsen. Blandt andet i undervisningssektoren.
Det skriver avisen AG.
For eksempel uddannes der for få gymnasielærere til at varetaget faget grønlandsk. Og det er i høj grad på GUX, at fremtidens administratorer udklækkes, så det kan blive et problem at nå de store, politiske ambitioner på sprogområdet.
En af de parlamentarikere, som har et øje til sprogområdet, er medlem af Inatsisartut for IA, journalist Mariia Simonsen. Hun er medlem af Grønlands Sprognævn og har i en årrække undervist på Ilisimatusarfik.
- Hvor stort et problem er det, at der er mangel på grønlandsk-sprogede lærere?
- Det er et stort problem, at der mangler lærere til et meget vigtigt fag i gymnasiet. I den grønlandske ungdoms dannelses-proces er det vigtigt, at det sproglige fundament er i orden, at alle kan begå sig sikkert i deres modersmål, og at sprogafsmitning fra andre sprog minimeres. I det hele taget at vort unikke sprog kan bevares så intakt som muligt, svarer Simonsen.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:
