Grønlands Politi efterlyser 61-årig mand fra Qaqortoq

Manden forlod sit hjem tirsdag morgen.

Politiet har sat en efterlysning i gang.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

6. september blev en 61-årig mand fra Qaqortoq meldt savnet af sin familie, da de ikke havde set ham, siden han forlod hjemmet omkring klokken 04:30 tirsdag morgen.

Politiet har siden eftersøgt manden ved brug af både politihund, ATV og politifartøjet Nukik.

Skure og udhuse

Nu anmoder Grønlands Politi om hjælp fra offentligheden til at finde manden.

Borgere i Qaqortoq opfordres blandt andet til at lede efter den savnede i skure, udhuse og lignende.

Manden er cirka 160 cm høj, har mørkt kort hår og er iført blålige cowboybukser med sorte sko af mærket Nike.

Hvis borgere har informationer, der kan være relevante for efterlysningen, bedes de straks kontakte Grønlands Politi på +299 70 14 48.

Powered by Labrador CMS