Overordnet set befinder Grønland sig i en økonomisk
afmatning med en beskeden vækst, og der er alvorlige udfordringer for de
offentlige finanser, bl.a. i form af store underskud på de offentlige finanser.
Det påpeger Nationalbanken i en ny analyse af
Grønlands økonomi.
Analysen er skrevet af Søren Bjerregaard. Han
er chef for værdipapirer, betalingsbalance og finansiel statistik i
Nationalbanken.
Søren Bjerregaard har mange års og stor
indsigt i Grønlands økonomi. Han sidder i formandskabet for det økonomiske råd
for Grønland.
Danmarks Nationalbank er centralbank for hele
rigsfællesskabet, og banken analyserer derfor grønlandsk og færøsk økonomi.
Grunden til, at der er en opbremsning i den grønlandske
vækst og store udfordringer forude er blandt andet, at udbygningen af de nye
lufthavne er ved at være færdige. Den nye internationale lufthavn i Nuuk blev
taget i brug i 2024, mens den nye regionale lufthavn i Qaqortoq og den nye
internationale lufthavn Ilulissat ventes at åbne i løbet af i år.
Høj investeringsaktivitet
Samlet lå investeringerne på 36 procent af Grønlands
bruttonationalprodukt, BNP, i 2023, som er det seneste år med statistik for
grønlandsk nationalregnskab.
Ifølge Nationalbanken havde få lande i verden
en tilsvarende høj investeringsaktivitet målt i forhold til
produktionsresultatet.
Grønlands BNP steg med 0,8 procent i 2024 og
0,2 procent i 2025. Opbremsningen skyldes især mindre aktivitet i de store
anlægsprojekter og tilbagegang i fangstmængderne i fiskeriet. Og den beskedne
vækst ser ud til at fortsætte i år, hvor BNP ventes at vokse med 0,8 pct.
Det er vurderingen i Grønlands Økonomiske
Råds rapport fra efteråret 2025.
Et par år med lavt væksttempo vil dæmpe
presset på produktionskapacitet. Men Grønlands økonomi vil fortsat være præget
af mangel på arbejdskraft, særligt efter personer med erhvervsfaglige
kompetencer. Arbejdskraftproblemet er strukturelt og en central udfordring i
grønlandsk økonomi, skriver Nationalbanken.
Tilbagegang i rejefiskeriet
Samtidig er der tilbagegang i rejefiskeriet. Værdien
af eksporten af fisk og skaldyr toppede med 5,5 milliarder kroner i 2023. Siden
er eksporten faldet støt på grund af et fald i fangstmængder og vigende priser
på fisk og skaldyr. Det er især rejefiskeriet, der er presset af faldende
bestande og priser.
Den biologiske anbefaling for rejefangsten er
faldet fra 110.000 tons i 2023 til 80.000 tons i 2025, og rejekvoterne er fuldt
med ned. Det samme gælder for det udenskærs fiskeri efter hellefisk.
Til gengæld er torskebestanden i fremgang.
Det betyder bl.a. at rejebestanden falder, da rejer er en vigtig del af
torskens ernæring. Fangstmængden og eksporten af torsk er derfor steget.
Eksportværdien af torsk steg i de første 10
måneder af 2025 med 70 procent set i forhold til samme periode året før.
Fremgangen inden for torskefiskeriet var så stærk, at den samlede værdi af eksporten
af fiskeprodukter steg i andet halvår 2025.
Bygge- og anlægsakviteter er toppet
Nationalbanken beskæftiger sig også i sin
analyse med, at aktiviteterne på bygge- og anlægsområdet foreløbigt har nået
toppen.
Men nye, store anlægsinvesteringer venter
forude. På energiområdet er der planlagt en udbygning af Buksefjordsværket ved
Nuuk og efterfølgende etablering af vandkraftværk til forsyning af Aasiaat og
Qasigiannguit. Anlægsudgiften til vandkraftprojektet ved Nuuk blev oprindeligt
vurderet til omkring tre milliarder kroner.
Usikkerhed om anlægsudgifter
Stigende priser har imidlertid skabt
usikkerhed om de samlede anlægsudgifter, og hvornår udbygningen påbegyndes. Grønland
har indgået en aftale med Danmark om en dansk statsgaranti på 95 procent til
anlæggelse af vandkraftværket ved Nuuk. Det vil nedbringe renteudgiften og
risikoen for selvstyret betydeligt, vurderer banken.
På infrastrukturområdet er der mellem
regeringen og Naalakkersuisut indgået aftale om, at Danmark bidrager med den
fulde finansiering til anlæg af en ny regional landingsbane i Ittoqqortoormiit
i Østgrønland samt en dybvandshavn i Qaqortoq i Sydgrønland.
De to projekter indgår i rammeaftalen af 16.
september 2025 mellem regeringen og Naalakkersuisut om et selvbærende Grønland.
Offentlige finanser under stort pres
I 2025 skete der en betydelig forværring af Grønlands
offentlige finanser. En medvirkende årsag til det er bl.a. et fald i de forventede
udbytter fra selvstyreejede selskaber. Selvstyrets dominerende ejerskab af
landets største selskaber indebærer en stor risikoeksponering, når økonomien i
disse selskaber overrasker negativt, som f.eks. fiskerikoncernen Royal
Greenland i 2025, skriver Nationalbanken.
Lavere indtægter fra rejeafgifter,
importafgifter og personskatter og uventet stor stigning i udgifterne på
sundhedsområdet og til alderspensioner trak også i den forkerte retning.
Finansloven for 2025 blev mere ekspansiv, end
der var lagt op til med forslaget til finansloven. I den seneste
budgetopfølgning for 2025 skønnes et underskud på op mod 400 millioner kroner i
selvstyrets kasses, landskassens, drifts- og anlægssaldo.
Forværringen af Grønlands offentlige finanser
i 2025 var ifølge Nationalbanken overraskende kraftig.
Da forslaget til finansloven for 2025 blev
fremlagt i sommeren 2024, var der f.eks. skønnet et overskud på DA-saldoen på
111 millioner kroner i 2025.
Sårbar situation
Som konsekvens af bl.a. det er likviditeten i
landskassen faldet betydeligt. Det er en tommelfingerregel, at en sund
likviditet i landskassen ikke er mindre end 10 procent af driftsudgifterne. Det
svarer til ikke under cirka 800 millioner kroner.
En likviditet i den størrelsesorden er vurderet
til at være tilstrækkeligt til at kunne håndtere større udsving i indtægter og
udgifter uden at skulle optage lån. Udviklingen i de offentlige finanser har
imidlertid medført, at landskassen har ligget under det niveau i 2025.
Der er dog ingen tvivl om, at de offentlige
finanser er kommet i en sårbar situation, skriver Nationalbanken.
Flere og flere ældre
Robustheden af Grønlands offentlige finanser
er også udfordret af den demografiske udvikling, hvor der er udsigt til fald i
folketallet, flere ældre og en faldende arbejdsstyrke.
Grønland står ikke alene med de strukturelle
udfordringer, som kendetegner mange vestlige økonomier. Flere ældre betyder
øget pres på udgifter til sundhedsvæsen, ældrepleje, pensioner mv.
Udgiftspresset er tydeligt i dag og vil vokse i styrke over særligt de næste
årtier.
De offentlige indtægter som andel af BNP
falder samtidig langsomt, da bloktilskuddet fra Danmark bliver reguleret efter
dansk pris- og lønudvikling, som typisk er lavere end den grønlandske pris- og
lønudvikling.
Resultatet er, at de offentlige indtægter
ikke kan følge med udgiftspresset, og de offentlige finanser er derfor ikke
holdbare på længere sigt.
Ifølge Grønlands økonomiske råd vil de
stigende udgifter og presset på indtægterne betyde, at der årligt mangler en
finansiering i størrelsesorden 800 millioner kroner, hvis udviklingen i de
offentlige finanser skal være holdbar.
Tallet kan fortolkes som de fremtidige
budgetforbedringer, der er nødvendige for at overholde budgetlovens krav om
balance mellem indtægter og udgifter.
Naalakkersuisut har vedtaget et fireårigt
arbejdsprogram for den såkaldte holdbarheds- og vækstplan, som er den centrale
ramme for den økonomiske politik og reformarbejdet frem mod 2029. Sigtet er at
opnå holdbare offentlige finanser og fremme den økonomiske udvikling.
