Grønland, USA og oprydning i baghaven

Vi fortæller hinanden, at man ikke skal tro alt, hvad man hører eller læser – en sandhed, som bare er blevet mere og mere sand i de sidste par år, da brugen af AI blev en hverdagsting.

Men én ting skal vi ifølge medierne desværre tro på: Amerikanerne vil øjensynligt have kontrol over hele den geografiske sfære, de er en del af. Lige nu viser det sig mest åbenlyst i Mellemamerika og den nordlige del af Sydamerika.

Det kan være svært at finde frem til egentlige motiver for andres handlinger, men flere republikanske medlemmer af Kongressen fortæller åbent, at man ser fantastiske muligheder i de enorme oliereserver, der befinder sig i undergrunden i området.

Et halmstrå

Oliereserverne vil man gerne have fat i. Udfordringen for Trump og hans regering er selvfølgelig bare hvordan? Det vil jo ikke se synderligt civiliseret ud, hvis de uden videre går i gang med at overtage andre lande gennem militære operationer. Sådanne aktioner kunne i værste fald stække mulighederne for i fremtiden at overbevise Nobel-Fredspris-Komitéen om at Trump er den oplagte kandidat til den ære! (Hvis Fifa´s fredspris ikke er nok).

Så hvad gør man? Jo, man finder eller opfinder angiveligt en grund til at angribe. Denne grund skal være så plausibel, som det er muligt. Der skal vel være et halmstrå at klynge sig til, hvis nogen skulle kræve en forklaring. Sådan et strå er nu fundet og hedder: Krigen mod stofferne og deres karteller.

Man må stille og roligt gøre militære angreb til hverdag med en strategi, som har vist sig utroligt effektiv. Tænk blot på, hvordan Trumps handlinger i løbet af få år er gået fra at være helt uacceptable til nu at være normalen. Det gælder hans sprogbrug, hans samarbejde med venligtsindede lande, og hans brug af militær på sin egen befolkning, men det gælder også på mange andre områder.

Om et par måneder kan jeg frygte, at nogle bare trækker på skuldrene af, at USA angriber sine nabolande.

Og dét er relevant for Grønland!

Fælles front

Republikanerne i USA taler om de store fordele, der er ved at få ryddet op i USA’s baghave. De mener, at USA er nødt til at have styr på forsyningerne af olie og andre gode ting fra landene syd for staterne, og i første omgang kan det virke beroligende for os i Grønland: hvad vedkommer det os? Denne ro holder sig dog kun indtil man lige har fået tænkt sig om. For USA har jo i lige så høj grad brug for Grønland, som man har brug for Mellem- og Sydamerika. ”We need Greenland”, som Trump så beundringsværdigt ærligt udtrykker det.

Grønland er en del af USA’s baghave, og USA har en åbenbar og offentligt formuleret interesse i at inddrage vores land i den oprydning, som man mener skal gennemføres.

Vi kan vælge at acceptere denne situation eller sende alle mulige forskellige signaler ud til verden og USA, som nogen af os tilsyneladende ønsker det; men hvis vi skal have en chance, er vi nødt til at danne en fælles front. Lad os huske, at vi har mange venner i verden - og vi har brug for dem.