børn

Grønland har været til eksamen i børnerettigheder

Grønland, Færøerne og Danmark indkaldt til eksamination af FN’s Børnekomité.

Offentliggjort

- Deltagerstaterne påtager sig at sikre barnet den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for barnets forældre.

Det har Grønland i 1993 skrevet under på, at man vil leve op til sammen med de øvrige 53 artikler i FNs børnekonvention.

LÆS OGSÅ: MIO til FN: Børn lades i stikken

Egen rapport fra MIO
15. september var Grønland, Færøerne og Danmark indkaldt til eksamination af FN’s Børnekomité i Genève så til eksamination i, hvordan det står til med at sikre børnene deres rettigheder.

Udover Selvstyret deltog også Børnetalsmanden, Aviâja Egede Lynge i eksaminationen.

Hun havde nemlig i november sidste år sendt en egen rapport fra MIO til børnekomitéen, fordi hun mente, at Selvstyret malede et for lyserødt billede af forholdende i den officielle rapport, som den danske regering har sendt til FN.

LÆS OGSÅ: FN klædt på til eksaminere Grønland i børns vilkår

- MIO er overrasket over at regeringens rapport ikke genspejler de faktiske udfordringer for børn i Grønland og over det manglende fokus på de største problemer: svigt, misbrug af alkohol og stoffer samt manglende uddannelse, skrev Aviâja Egede Lynge.

LÆS OGSÅ: MIO vil give FN et realistisk billede af børnenes vilkår

Glad for FNs eksamen
Ved eksaminationen for to uger siden spurgte børnekomitéen blandt andet ind til børnefattigdom, den nye lov om støtte til børn, rettigheder for børn med handicap, børn der har været udsat for seksuelle overgreb samt børn med misbrug af rusmidler.

Naalakkersuisoq for sociale anliggender og familie, Sara Olsvig (IA) siger, at hun er tilfreds med at få de nærgående spørgsmål.

LÆS OGSÅ: De glemte børn

- Jeg er glad for, at der i år har været en eksamination af vores arbejde for børn og børns rettigheder. I Naalakkersuisut vil vi være yderst opmærksom på de bemærkninger og anbefalinger, som Grønland modtager efter eksaminationen, ligesom Naalakkersuisut vil sikre, at der handles på baggrund heraf, skriver hun i en pressemeddelelse.

I løbet af oktober vil Grønland modtage bemærkninger og anbefalinger til, hvad Grønland kan gøre bedre for at ordene om at sikre børn omsorg og beskyttelse bliver en virklighed, som børnene i landet rent faktisk kan mærke.

Powered by Labrador CMS