Grønland bevæger sig langsomt mod nordvest

Verdens største ø driver hvert år et par centimeter mod nordvest.

Helt præcist 2,3 cm, skriver Videnskab.dk.

Samtidig udvider Grønland sig nogle steder, fordi Indlandsisen smelter. Andre steder skrumper den grønlandske jord, viser ny forskning publiceret i tidsskriftet JGR Solid Earth.

»Forskellige steder i Grønland sker forskellige ting. Det er et komplekst mønster med både vertikale og horisontale bevægelser,« siger Danjal Longfors Berg, som er hovedforfatter på det nye studie og postdoc på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

De første nøjagtige målinger

Danjal Longfors Berg og en gruppe internationale forskere har analyseret 20 års data fra satellitter, der sender signaler om Jordens bevægelser til i alt 2.900 målestationer på det nordamerikanske kontinent, som Grønland hænger sammen med under havet.

Analyserne giver for første gang nøjagtig og databaseret viden om, hvordan og hvor meget verdens største ø bevæger sig.

Læs mere på Videnskab.dk: Grønlands undergrund bugner af kritiske råstoffer 

Den viden er afgørende for at kunne lave ordentlig infrastruktur og præcise opdateringer af de koordinater, navigationssystemer bygger på.

Der er tre årsager til Grønlands forandring: Tektoniske bevægelser, den sidste istid og at Indlandsisen smelter.

Geologiske undersøgelser har tidligere vist, at Grønland bevæger sig anderledes end resten af det nordamerikanske kontinent. Men det nye studie giver for første gang nøjagtig viden om bevægelserne, samt hvordan de tre faktorer hver især og tilsammen spiller ind.

Istiden driller overraskende meget

Studiet viser blandt andet, at efterdønningerne af den sidste istid, der sluttede for cirka 11.700 år siden, har langt større betydning for Grønland, end forskerne hidtil har troet.

Store mængder is på land - for eksempel Indlandsisen og den forhistoriske Laurentide-iskappe - trykker jordens skorpe ned i kappen. Kappen er et lag under jordskorpen, der består af varmt, flydende klippemateriale.

»Grønland folder sig sammen og krymper, mens landmassen i Canada og dele af USA stadig er i gang med at udvide sig som konsekvens af, at vægten fra den gigantiske Laurentide-iskappe er væk,« siger Danjal Longfors Berg.

I Grønland er kappen stadig i gang med at udjævne sig efter den sidste istid, viser det nye studie.

Det medfører, at den sydlige del af øen langsomt synker, mens hele landet bevæger sig en smule mod Canada. Ændringerne sker hurtigere, end de fleste modeller hidtil har forudsagt.

Vandstigninger forskubber Grønland

Smeltet is medfører desuden voldsomme havniveaustigninger, som forskubber Grønland.

Verdenshavene er steget med 130 - 135 meter, siden den sidste istid var på sit højeste for 21.000 år siden. 76 meter kan tilskrives den smeltede Laurentide-iskappe.

4,5 meter af havvandsstigningen stammer fra Grønland, hvor Indlandsisen i øjeblikket smelter hastigt på grund af den menneskeskabte globale opvarmning. Afsmeltningen medfører, at grønlandske kystområder bliver presset udad.

»Når vi lægger konsekvenserne af de tektoniske bevægelser sammen med det forhistoriske signal fra istiden og den nutidige afsmeltning, får vi et kompliceret mønster, hvor vi ser, at nogle steder i Grønland trækker sig sammen, mens andre steder udvider sig,« siger Danjal Longfors Berg.

Verdens bedste til GPS-data

Danjal Longfors Berg og de øvrige forskere får ros af William Colgan, der er professor i glaciologi og klima på GEUS - De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Han har ikke selv været involveret i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

»Forskerne er blandt verdens bedste til at bruge satellitdata til at forstå, hvad der sker, når store mængder is smelter fra Jordens overflade,« siger han.