Forleden morgen, på vej til arbejde, hørte jeg P1 Morgen i
bilradioen.
Her blev det fortalt, at en almindelig dansk familie i Danmark kan
forvente omkring 30.000 kroner mere i rådighedsbeløb næste år.
Forleden morgen, på vej til arbejde, hørte jeg P1 Morgen i
bilradioen.
Her blev det fortalt, at en almindelig dansk familie i Danmark kan
forvente omkring 30.000 kroner mere i rådighedsbeløb næste år.
Forklaringen er
velkendt: en stærk dansk økonomi, lønstigninger, lavere inflation og politiske
skattelettelser.
Billedet er markant anderledes på den anden side af Atlanten
– i rigsfællesskabets nordligste del. Da finanslovforslaget blev præsenteret i
Grønland, var budskabet klart: De næste ti år bliver økonomisk hårde. Det står
i skarp kontrast til den optimisme, der præger den danske økonomiske debat.
Uddannelse som fundament i modgang
Det fik mig til at tænke på citatet: "In times of
adversity, education is an ornament” – i modgangens tider er uddannelse ikke en
luksus, men en styrke. Uddannelse er ikke blot et individuelt gode, men et
samfundsmæssigt fundament. En stor del af den grønlandske befolkning står uden
formel uddannelse, og i et land med spredt bosætning giver det både
menneskelige og økonomiske udfordringer. Uddannelsesniveauet hænger direkte
sammen med produktivitet, beskæftigelse og evnen til at tilpasse sig forandringer.
2025 har været et politisk valgår med valg til Inatsisartut,
og det nye Naalakkersuisut står over for betydelige opgaver. Uddannelse er en
af de mest presserende – men langt fra den eneste.
Året har også været præget af markante infrastrukturelle
ændringer. Udvidelser og nybyggeri har allerede skabt øget aktivitet, særligt
inden for servicefag og turisme. Der bygges hoteller og hytter, flere
investerer i turistbåde, og optimismen er til at få øje på. I 2026 åbner nye
lufthavne i Qaqortoq og Ilulissat, og alle analyser peger på yderligere vækst i
turisme, byggeri og beskæftigelse.
Samtidig står Grønland over for en alvorlig mangel på
arbejdskraft. De store årgange fra 1950’erne og 60’erne går på pension, og
befolkningsfremskrivninger viser et fald i indbyggertallet. Resultatet er flere
job – men færre hænder. Derfor ses en stigende tilstrømning af udenlandsk
arbejdskraft, særligt inden for byggeri og servicefag.
Grønland står midt i
en stor omvæltning. En udvikling med nye muligheder, men også behov for klare
politiske valg, regulering og ansvar. Spørgsmålet er ikke, om forandringen
kommer – men om vi er klar til at styre den.
Med dét vil jeg bare sige tak for året der gik, og ønsker
jer al det bedste i det nye år, dette er min sidste klumme i år. Glædelig jul
dig og din familie.