Grønland åbner op til Island

Der er nu fri indrejse til Grønland for borgere fra Island og Færøerne. Betingelsen for de rejsende er, at de skal have opholdt sig i henholdsvis Island og Færøerne i minimum 14 dage.

Kronprinsfamilien i Grønland, Air Greenland, Nuuk Lufthavn
Offentliggjort

Islandske statsborgere og færinger kan nu rejse ind i Grønland uden først at blive testet for covid-19. Ved ankomst til Grønland er der heller ikke nogen krav om karantæne eller test for covid-19.

Det offentliggører Selvstyret i en bekendtgørelse, der gælder fra 15. juni 2020.

Grunden til, at regler om karantæne og test ikke gælder for borgere fra Island og Færøerne er, at landene ikke længere har aktive corona-syge.

Betingelser for indrejsende for de to lande er:

  • Personen skal have bopæl enten i Island eller Færøerne
  • Personen skal ikke have forladt sit land i minimum 14 dage

Ruter fra i morgen

På Air Greenlands hjemmeside kan man allerede nu købe billetter til Island, med afrejse i morgen onsdag 17. juni. Fremover er der også ruter mellem Nuuk til Reykjavik hver onsdag og lørdag.

Ifølge formandens departement er der ingen begrænsninger på, hvor mange indrejsende, der må komme fra for eksempel Island.

Det betyder, at passagerer, der ankommer fra Island og Færøerne ikke vil tælle med i de 600 flypassagerer, der er tilladt indrejse til landet i fase 1 per uge.

Powered by Labrador CMS