Antarktis

Gigant-isflage ved at knække af ved Antarktis

En kæmpestor isflage er i gang med at knække af ved Antarktis. Det er umuligt for forskerne at sige, hvor stor den helt præcist bliver

En kæmpestor isflage er i gang med at knække af ved Antarktis. Det er umuligt for forskerne at sige, hvor stor den helt præcist bliver
Offentliggjort

Et kolossalt isbjerg er formentlig snart på vej ud i havet ved ishylden Larsen C i det vestlige Antarktis.

Det skriver Videnskab.dk.

Normalt kælver isbjerge langsomt, men hastigheden af den nu 175 kilometer lange revne har fået glaciologer verden over til at spærre øjnene op.

Blot 20 kilometer ubrudt is forhindrer den gigantiske isflage i at flyde bort, og glaciologerne venter spændt på selve løsrivningen.

- Det er meget spændende. Det er en meget stor revne, og det bliver et enormt isbjerg, fortæller Chris Borstad, der er glaciolog og lektor ved Universitetscenteret på Svalbard (UNIS) i Norge, og én af de mange glaciologer, der konstant overvåger revnen på Larsen C.

- I takt med at revnen bliver længere, opstår der et kraftmoment, som tvinger den til at åbne sig yderligere. Det er som en vægtstangskraft - jo længere revnen bliver, desto mere kraft er der i spidsen, som accelererer forskydningen, forklarer Chris Borstad.

Britisk projekt overvåger revnen
Forskere fra Project Midas, et antarktisk forskningsprojekt med base i Storbritannien, har overvåget ishylden de seneste to år.

Project Midas-forskerne forudsiger, at mere end 5.000 km2 is vil flyde ud i havet, når ismassen endelig river sig helt løs. Chris Borstand mener, at det nærmere bliver 6.000 km2. Det svarer til helt op til 10 procent af ishyldens nuværende areal.

Til sammenligning er Fyns areal på 3.100 km2.

Når isflagen brækker af ishylden, vil det ikke forårsage, at det globale havniveau stiger, eftersom flagen allerede flyder på havet - ligesom vandet i et glas med en isterning i ikke stiger, når isterningen smelter.

Det, at ishylden mister sin forside, kan dog få signifikant betydning på længere sigt.

Forsiden af ishylden, isflagen, skaber nemlig stabilitet for hele ishylden, som dermed bliver mere ustabil uden.

Når isflagen knækker af, vil det sandsynligvis betyde, at resten af ishylden hurtigere og lettere flyder til havs, hvor den vil kollapse, ligesom dens nabo, Larsen B, gjorde i 2002.

Og hvis Larsen C-ishylden smelter, vil det medføre havniveaustigninger. Ifølge BBC indeholder ishylden nok is til, at det globale havniveau vil stige med så meget som 10 centimeter.

Powered by Labrador CMS