Forskere og MIO udtrykker endnu en gang bekymring for ny skolelov

Onsdag skal et lovforslag, der vil ændre folkeskolen behandles i Inatsisartut, og det får en gruppe af forskere og børnerettighedsorganisationen MIO til at råbe vagt i gevær. De har betydelige forbehold overfor centrale elementer i forslaget.

Lovforslaget vil blandt betyde, at yngstetrinnet (1. til 3. klasse) fremover kan få langt færre undervisningstimer og skoledage. Som konsekvens af dette bliver også antallet af fag reduceret. Grønlandskundervisningen skal styrkes på yngstetrinnnet, mens dansk og engelsk først indtræder som egentlige undervisningsfag fra 4. klasse.

MIO er kritisk over flere elementer i forslaget og processen, blandt andet burde der ifølge MIO have været et tættere samarbejde med Ilisimatusarfik, som både inddrager børn i forskning og har en indgående viden om folkeskolen, i arbejdet med lovforslaget.

Kortere skoleår vil gå ud over de børn med størst behov

Rettighedsinstitutionen er desuden meget uenig i forslaget om, at børn på yngstetrinnet skal kunne have et skoleår på 180 dage frem for 200:

- For mange børn er skolen et sted med struktur, fællesskab, læring og stabile voksne relationer. Kortere skoleår kan ramme børn meget forskelligt og risikerer især at gå ud over dem, som har størst behov for trygge rammer i hverdagen, skriver MIO i et åbent brev til Naalakkersuisut om lovforslaget.

MIO frygter ligeledes, at forslaget ikke tager fat om grundlæggende problemer som lærermangel og mangel på godt undervisningsmateriale:

- Nyere forskning fra Ilisimatusarfik peger på lærermangel og udfordringer med kvaliteten i undervisningen flere steder her i landet. Derfor savner MIO, at reformen tager fat i roden til problemerne: Hvordan sikrer vi nok kvalificerede lærere? Hvordan styrker vi undervisningen? Hvordan sikrer vi gode materialer i alle skoler, spørger rettighedsinstitutionen.

Forskere peger på en stribe problemstillinger

Forskere har allerede under høringsprocessen tidligere i år udtrykt kritik af forslaget. Der er blevet lyttet til dele af deres indvendinger, men de har stadig store forbehold, skriver de i et indlæg sendt til Sermitsiaq.

Forskergruppen består af lektor Lars Demant-Poort, adjunkt Louise Pindstrup Scavenius, professor Rikke Ørngreen, institutleder Britta Lohmann, adjunkt Ivalo Mathiassen og PhD-studerende Kirsten Føns. De peger blandt andet på følgende problemstillinger:

• Vi er bekymrede for hvilke konsekvenser det får, når elever i 1. til 3. klasse får op til fire ugers ekstra fri om året, hvis kommunerne vælger at udnytte muligheden for at reducere skoledage fra 200 til 180.
• Vi er bekymrede for børns generelle kognitive udvikling. Det er forskerne fordi med loven vil der udelukkende blive undervist på og i et sprog – grønlandsk. Forskning viser, at børns kognitive udvikling – altså deres måder at tænke på – udvikles bedre når der undervises i og med mere flere sprog. 
• Vi er bekymrede for, hvordan fjernelsen af naturfag på de yngste klassetrin vil påvirke børns nysgerrighed og forståelse af naturen. Forskning viser, at naturfag spiller en central rolle i at udvikle både naturvidenskabelige og kulturelle kompetencer.
• Vi er bekymrede over konsekvenserne for børns kreative udvikling, når fire praktisk-musiske fag samles i ét fag.
• Vi er bekymrede for at de ændringer der her er foreslået, sker for hurtigt og uden at være tilstrækkeligt gennemarbejdet på alle niveauer omkring skolen. 

Har indsendt alternativt forslag

Forskerne understreger, at deres bekymringer tager udgangspunkt i den forskning, der gennemføres på Institut for Læring gennem Grønlands Forskningscenter for Læring og Uddannelse, samt internationalt anerkendt forskning.

Forskerne kommer også med konkrete input til, hvordan politikerne i stedet kan udnytte den allerede eksisterende lov til at etablere en enklere skoledag for yngstetrinnet. Det drejer sig blandt andet om at samle fagene i fem fagområder, og så nøjes med maksimalt at undervise i to fagområder i løbet af en uge.

Forslaget er sendt til Naalakkersuisut tidligere på året, oplyser forskerne.