Politirapport
Fyrværkeri og skiudstyr for 39.000 kr. stjålet
Nytårsaften var også i år en travl nat for politiet med udrykninger til mange husspektakler, berusere og gadeuorden, oplyser politiet i Nuuk
Stjålet skiudstyr for cirka 15.000 kroner, stjålet fyrværkeri for 24.000 kroner, en påsat brand og et grupperøveri mod en mand.
Det er nogle af de ting, som Søren Bendtsen, konstitueret politikommissær hos politiet i Nuuk, har sendt, som politiet i hovedstaden har set nærmere på i den seneste tid.
Her følger et uddrag fra Søren Bendtsens mail:
’Mandag den 30.12.13:
Om morgenen konstatere anmelderen, at ukendte gerningsmænd i tiden forinden har brudt ind i forurettedes kælderrum i et af Tuapannguit-tårnene og stjålet tre snowboards, et par slalomski og et par langrendsski til en samlet værdi af cirka 15.000 kroner. Sagen er under efterforskning.
Om eftermiddag anmelder Pisiffik sig udsat for indbrud i en af deres containere ved Industrivej. Ukendte gerningsmænd har stjålet fyrværkeri for 24.000 kroner. Sagen er under efterforskning.
Tirsdag den 31.12.13:
Tidligt på aftenen indgik der en anmeldelse om brand i en lejlighed på Qaarsunnguaq. Brandvæsenet kom hurtig til stedet og fik branden under kontrol. Det viste sig, at branden var påsat, og politiet kunne efterfølgende foretage anholdelse af beboeren i nærheden af brandstedet. Den psykisk uligevægtige anholdte blev senere overført til DIH’s psykiatriske afdeling.
Nytårsaften var også i år en travl nat for politiet med udrykninger til mange husspektakler, berusere og gadeuorden.
Søndag den 05.01.14
Klokken 20.20 ringer en mand og anmelder, at han umiddelbart forinden har været udsat for røveri. Ifølge forurettede havde tre unge gerningsmand overfaldet ham og stjålet en rygsæk indeholdende en bærbar computer. Gerningsmændene var efterfølgende stukket af. Forurettede kunne genkende den ene af gerningsmændene. Efter en kort søgen i byen udfindes de tre gerningsmænd, som efterfølgende anholdes og indbringes til stationen.
Alle er afhørt og sigtet i sagen. Tyvekosterne er blevet udfundet. Sagen verserer’, skriver Søren Bendtsen, konstitueret politikommissær hos politiet i Nuuk.
Et udpluk af ugens hændelser og anmeldelser i øvrigt i Nuuk:
- 45 husspektakler
- 5 husspektakler med børn
- 12 berusere
- 16 tilfælde af gadeuorden
- 2 brandalarmer, begge tekniske alarmer, ingen brand.
- 6 voldsanmeldelser
- 2 spirituskørselssager
- 5 butikstyverier
- 4 hærværkssager
- 3 hærværkssager mod biler
- 5 indbrudssager
- 3 tyverisager
- 1 bedragerisag
- 1 røverisag